HJEMMEVÆRNET 1973 - 2005

Presse- og informationsofficer i Marinehjemmeværnet. Premierløjtnant Kurt Terkelsen

Jernbanehjemmeværnet 1973 - 1979

Mine oplevelser i Hjemmeværnet under den "Kolde Krig".
Var medlem af Hjemmeværnet 1973 - 2005 = 32 år.
Under den "Kolde Krig" fungerede Hjemmeværnet som støtte for det øvrige forsvar.

Da jeg kom til DSB, efter min tid i Søværnet, søgte jeg ind i Hjemmeværnet 1973. Da jeg var portør, togbetjent og lokomotivfører, sagde bestemmelserne:

Jernbanepersonale, der optages i hjemmeværnet, indgår i jernbanehjemmeværnet.

Jeg kom  i jernbanekompagni 6525, hvor jeg var menig, gruppefører (sergent), næstkommanderende (NK) og fungerende kompagnichef (premierløjtnant).
Premierløjtnant i JHV KMP 6525

JERNBANEHJEMMEVÆRNET

Jernbanehjemmeværnskompagni 6525 Københavns Hovedbanegård

Frivillig i hjemmeværnet

Efter anden verdenskrig bevægede de allierede sig i hver sin retning og hurtig opstod frygten for en altødelæggende atomkrig.
Derfor meldte jeg mig ind i hjemmeværnet i 1973, som er en militær organisation, bestående af ca. 60.000 frivillige soldarter. Hjemmeværnets frivillige deltager som en del af det militære forsvar i løsning af de opgaver, der påhviler Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.

Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, som består af frivillige medlemmer rekrutteret fra alle dele af samfundet.
Hjemmeværnets medlemmer blev uddannet i at beskytte sig mod atomar, biologisk og kemisk våbenførelse.

Visse enheder blev tungt bevæbnet fordi trusselbilledet var meget fokuseret på modsætningen mellem NATO og Warsawapagten.

På grundlag af min uddannelse/oplevelser i Søværnet, besluttede jeg at melde mig ind i Hjemmeværnet, for igen at bidrage til forsvaret og beskyttelse af landet.
Jernbanehjemmeværnsafsnit Øst, holder vedligeholdelseskursus, på Hjemmeværnsregion VI's uddannelsescenter "Christiansminde" ved Jægerspris. Oktober 1973.

Skydebane

Jægerspris skydebane 11. oktober 1973. Skydning med 66 mm panserværnsraket LAW M/72. "Skyd og smid væk"

Maskingeværskydning i Jægerspris skydeterræn, okt. 1973.

I jernbanehjemmeværnet fik jeg udleveret Uniform M/44 og kampuniform M/58 og gevær 53/17.
Uniform M/44

Kampuniform M/58.

7,62 mm gevær Enfield M/53(17) Repeterriffel

I 1953-54 leverede Canada 38.395 stk. I 1956 og 59 modtog man hhv. 10.000 og 13.000 stk. fra Norge.

Opgaver

Det er jernbanehjemmeværnet opgave i given fald at medvirke til sikring af jernbanernes fortsatte drift samt hindre, at vigtige jernebanemateriel, fast eller rullende, falder ubeskadiget i fjendens hænder.

Jernbanehjemmeværnet bestrider bevogtningen af de respektive tjenestesteder, stationer og strækninger med dertil hørende materiel og anlæg, medens den øvrige bevogtning normalt påhviler andre hjemmeværnsenheder.
Togbetjent. (Her er jeg Togfører på et veterantog).

Lokomotivfører på 1 og 2. generation af S-tog.(Her er det 2. generation).

Patruljeuddannelse 1974

Her observere vi én spejderjeep.

Tog på et patruljekursus 1, på hjemmeværnsskolen Nymindegab, som foregik med en næsten konstant ophold i Oksbøl øvelsesterræn (500 ha skov) , udelukkende udendørs med underbringelse i bivuak, hvor vi blev presset gennem hele ugen i militære færdigheder i at kunne rekognoscere, observere, angribe og bevæge sig skjulte bag fjendens linjer (fjenden var her Hæren, som holdt øvelse, i området)
Kurset var meget udmattende, dels på grund af kulden, manglende søvn og regnen.
Vi øvede angreb på nogle objekter og angreb på bevægelig mål (baghold)
Instruktørerne var fra Jægerkorpset
Oversergent fra Jægerkorpset Nr. Uttrup.

Patruljen er klar til at løse sine opgaver

Vagt, medens patruljen sover.

Primitiv madlavning m. rødspætter, over et bål, og overnatning i bivuak i én uge

Her er jeg gruppefører (sergent) på øvelse i 1974. Jernbanehjemmeværnet, kompagni 6525.

NEJMEGENMARCH 1975

I 1975 var vi tre mand fra jernbanehjemmeværnet, der deltog i årets Nijmegenmarch 1975, der er på 4 x 40 KM, ialt 160 KM, med 10 kg. på ryggen.

Påklædning: Uniform (sommeruniform) M/66, kasket M/58 og 10 kg. basis komplet.

Inden vi tog til Holland, havde vi trænet næste 600 KM, på de danske landeveje i næsten ét år, for at få en chance for at komme i mål alle dagene i Nijmegen.
Et kort stop, hvor den tunge 10 kilos udrustning bliver lagt til side.

Det var en stor oplevelse at være med i Nijmegenmarchen i Holland, som oprindelig startede i 1903, som en militær march, men er blevet en folkelig march med deltagelse af både civile og militær fra alverdens lande.

Men jeg husker på tredje dagen, var jeg meget træt, fødderne ømme og benene klagede, men så kom jeg til at se på min kollega, som gik foran (jernbanearbejder, fra Holte, på 60 år), jeg var kun 34, så derfor måtte resten af dagen klares på ren vilje, det var så modbydeligt!
Jo, Nejmegenmarchen er en rigtig hård prøvelse, som man godt kan være stolt over bagefter.
Så er der kun 30 km tilbage

Min gode "støtte" fra JHV Holte.

Det er svært at beskrive den ufattelig menneskemængde, som kigger på, især den sidste dag, hvor mere end 1 mio tilskuer - og det giver en helt utrolig støtte, når fødderne er ømme og sveden driver fra hele kroppen.
Afslutningsmarch gennem Nijmegen 1975.

Øvelsesplanlægning på Frederiksberg station

Som næstkommanderende (staben), fil jeg udleveret pistol M/49 NEUHAUSEN, 9 mm.

Forbindelsesofficerkursus

Forbindelsesofficerkursus på Hjemmeværnsskolen NYMINDEGAB. April 1978.

Her har Hjemmeværnsdistriktet forbindelse med Hæren, kommandostation KSN.

MARINEHJEMMEVÆRNET

I 1979 startede jeg som trafikleder ved Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT), og søgte herefter over i Marinehjemmeværnet.

Sejlede her med MHV 80 FÆNØ, Hjemmeværnsflotille 364 Københavns Red (Holmen), til 1982.
Her startede jeg uddannelsen som motormand, senere som fartøjsfører.

Da Danmark efter 2. verdenskrig fik et hjemmeværn, så var det naturligt, at der heri indgik et maritimt element. Med over 7000 km kystlinie har Danmark altid været en søfartsnation.
Lige fra Marinehjemmeværnet (Det maritime Hjemmeværn) start i 1952 har der været et godt samarbejde med Søværnets Operative Kommando (SOK) om at løse de forsvars- og sikkerhedsopgaver som samfundet kræver løst. Når fritidssejlere i stort tal trygt begiver sig ud på vandet, er det i bevistheden om, at MHV's skibe altid er klar til at hjælpe
Sådan er det bare.

Søværnets øjne

Vi deltog med den daglige farvandsovervågning med observation af skibsfarten og indrapportering af skibenes navn og nationalitet, der var hovedhjørnestenen i opgaveløsningen , og som også er grundlaget for den punktvise og målretet indsats, når der sker hændelser, som ikke passer ind i normalbilledet.

På den måde bidrager Marinehjemmeværnets fartøjer til at de danske farvande patruljeres mere intensivt og det var marinedistrikternes oplevelse, at fartøjsbesætningerne udfører de pålagte opgaver meget tilfredsstilernde




MHV 80-klassen

HVEM LAVER HVAD OMBORD?

Besætningen

Besætningen på et marinehjemmeværnsfartøj består af 12 mand.
den enkelte besætning fungere som faste teams, og alle ombord er uddannet til hver sin funktion:

* Fartøjsføreren har kommandoen over skibet. Fartøjsføreren kan også få kommando over andre skibe, hvis han af Søværnet udpeges som "On Scene Coordinator", f.eks. under en redningsaktion.

* Næstkommanderende leder arbejdet på dækket.

* Vagthavende navigatør sikre, at skibet kommer sikkert frem.

* Rorgængeren sørger for, at skibet holder kursen.

* Kommunikationsfolkene - bl.a. radiooperatøren,     radiostationslederen og bestikgasten - sørger for forbindelse til Søværnets Operative Kommando.

* Bådsmanden og dæksfolkene arbejder på dækket og er let maskingevær skytter (LMG).

* Motorpasseren sikrer, at motorerne og teknikken altid fungerer.


DMH/MHV 69/ MHV 80 FÆNØ

Værft: J. Ring Andersen, Svendborg
Søsat: 1941 - 70 tons depl.
Motor: Alpha Diesel

Minestryger i Søværnet som MS 6, og blev taget af tyske styrker i Nyborg efter kamp, den 29.08.43.
Anvendt af tyskerne 1943 - 45 og atter overtaget af Søværnet, hvorefter den fik navnet FÆNØ og kendingsnr. M 563, i 1951.
Udgik af Søværnet i 1959 og overdraget til MHV og sat i tjeneste som DMH 69 i 1960. Hvor den de første år som fælles skolefartøj for flotillerne og således været over det meste af landet. Kom 1969 til HVF 313/244 i Svendborg og overflyttet til HVF 364, Kbh. Red. og fik samtidig ændret betegnelsen til MHV 80 i 1974.

Fik 1978 ny motor (Grenå Diesel 6F24) og i 1982 nyt styrehus.

NB: Læs mere under MHV 80-klassen.
MS 1-10 anvendes i 50'erne som uddannelsesfartøjer for kadetter.

Banjen på MHV 80-klassen er opholdsrum og soverum for besætningen.

HVF 364 Københavns Red.

Udmærkelsestegn

Skibskending er den ældste form for fjernkending, som er en militær disciplin, hvor man visuelt typebestemmer skibe på lang afstand.

Tog udmærkelsetegn i skibskending (Sølv) april 1980.

HVF 363 Skovshoved

Efter at jeg flyttede til Ballerup, søgte jeg overflytning til Marinehjemmeværnsflotille 363 Skovshoved, fra den 01.10.80 til 31.05.81.

Jeg kom i Sødivisionen hvor jeg sejlede med MHV 21 BUDSTIKKEN.

Deplacement: 19 tons.
Besætning: 9 mand.
Maskineri: 2 stk. Mercedes Diesel, type OM 403.
Armering: 1. stk. 7,62 mm Maskingevær M/62
Fart: 15. knob.
MHV 20-klassen (1978 - 2001)

MHV Kutter-klassen

MHV-klassen var vel nok indbegrebet af det, som man i mange år opfattede som en marinehjemmeværnskutter. "MHV 64". Kutter- klassen sejlede helt frem til 2003.

MHV Kutter-klassen

Før, under og efter 2. verdenskrig overtog Søværnet et antal fiskekuttere til brug ved løsning af en række inspektions- og overvågningsopgaver i indre danske farvande. Disse fartøjer var i tjeneste ved marinedistriktterne helt op til 1969, hvor de sidste afløstes af de nye marinekuttere af Barsø-klassen. En række af de gamle trækuttere sendtes på værft til en gennemgribende reparation (herunder ofte ilægning af ny motor) og ombygning, hvorefter de overføres til Marinehjemmeværnet. Her har de siden løst en række opgaver som uddannelse af MHV-gaster, redningstjeneste, farvandsovervågning. Jeg tog selv den praktiske motorpasseruddannelse (motorpasserkursus A og B), for at kunne bestride funktionen som motorpasser i et fartøj. 
MHV-kutterklassens fartøjer er således traditionelle danske fiskekuttere ombygget til søværnsbrug. De var billige i drift og vedligeholdelse og har gjort god fyldest i Marinehjemmeværnet.
Hovedmaskine: En 100-165 HK Alpha Diesel eller en Grenå motor, type F24.

HVF 361 ISEFJORD

Marinehjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD

Efter været flyttet til Frederikssund blev jeg overflyttet til HVF 361 ISEFJORD i Hundested 01.05.82 til 31.01.86.

Menig motormand i besætning (Bravo), Korporal (NK Bravo), sergent (GF Bravo), sekondløjnant (fartøjsfører og divisionsfører HVF 361) og præmierløjtnant (NK i HVF 361)
MHV 64 på øvelse ved Kronprins Frederiks Bro i Roskilde Fjord 1982. Fartøjsfører, premierløjtnant Allan Toftum.

MHV 64

MHV 64 blev bygget som Fiskekutter "JONNA" S 138 i Skagen i 1929.
Blev lejet af Søtransportvæsnet i 1942 og fik betegnelsen P 33.
Blev taget af tyske styrker den 29. august 1943 og anvendt ved Netzsperrflotille Mitte som Arbeitsboot 32.
I 1944 overgik ejerskabet til Staden, navnet bibeholdes.

Indgik 1945 atter i Søværnet som P 33 og ændrede 1951 navn til Y 357, og i 1957 stillet til rådighed for Marinehjemmeværnet som lån og gennemgik i marts 1957 hovedreparation i Svendborg, fik nyt styrehus m.m.
Indsat som skoleskib for alle flotiller.
Indgik 1958 i Marinehjemmeværnet og blev i 1965 stationeret ved Hjemmeværnsflotille 313, Svendborg, herefter senere i 1965 henlagt ved Marinehjemmeværnet 319/361, ISEFJORD.

I foråret 1968 udskiftes motoren, af samme fabrikat, 2 cyl. B&W Alpha Diesel, type 342V.

I 1985 sejlede jeg MHV 64 til Fredericia , hvor vi fik isat en ny, Grenå Diesel type 3F24. 
Under værftsopholdet udbrød der brand ombord. Efterfølgende blev kutteren sat i stand med ny aptering overalt og fik et tiltrængt nyt dæk

I 1988 tildeles MHV 64 navnet CRUX og blev navngivet af H.K.H. Prins Henrik.

Sejlede sit sidste togt for Marinehjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD i 2003
Her stoppede jeg som fartøjsfører, B&W ALPHA, for sidste gang, på Fredericia Værft.

Farvel til B&W ALPHA

Styrehus i MHV 64, efter branden på Fredericia Værft.

Opholds, spise og soverum (Banjen), nede om læ på MHV 64.

Bevæbning

I Marinehjemmeværnet fik jeg udleveret en maskinpistol M/44, 9 mm, som blev brugt i Hjemmeværnet, frem til år 2000.

Let maskingevær/SØ

Derudover var MHV-fartøjet bevæbnet med to 7,62 mm MASKINGEVÆR M/62.
Primært anvendes maskingeværet på upanserede mål på afstand indtil 600 m, når den monteres i en skibsaffutage, kan den anvendes på afstande indtil 1000 m.

Fartøjsføreruddannelsen

Efter adskellig uddanelser på Marinehjemmeværnsskolen Slipshavn ved Nyborg, startede med yachskipper af 3. grad (YC3), kunne jeg i 1984 smykke mig med titlen som fartøjsfører og med rette føre en af marinehjemmeværnets fartøjer pg få ansvaret for en sejlende besætning og blev pålagt graden, sekondløjtnant.

Marinehjemmeværnsskolen Slipshavn

Fartøjsfører MHV 64

Sekondløjtnant

Sommertogt 1984

                SOMMERTOGT 1984
          MED MHV KUTTER - KLASSEN

Med Skagen om bagbord

Her følger beretningen om en ældre kutters rutinemæssige sommertogt i danske farvand

Efter at den sidste af marinehjemmeværnsfartøj af kutterklassen (MHV 64) nu er udfaset af marinehjemmeværnet i 2003, er her en beretning om et sommertogt 1984, hvor jeg sejlede som farøjsfører i Hjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD
MHV 64 ses her i Hundested havn.

Beiefing for sommertogt

Hundested ligger skønt ved Kattegat og Isefjorden. Ved kajpladsen ligger MHV 64 som er bygget i Skagen 1929 er på 34 BRT med en 2-cyl. Alpha Diesel og med en servicefart på 8 - 9 knob.
Datoen er den 6. juli 1984, som hele "Bravo" besætningen havde set frem til og efter morgenskafningen blev der en kort briefing om turen, der de næste 10 dage skulle føre os rundt i de danske farvande bl.a. via Frederikshavn - Struer - Thisted - Ålborg - Randers - Sønderborg - Svendborg - Korsør - Hundested.

Første stop var Flådestation Frederikshavn, som er base for vores isbrydere, men på grund af weekend' en desværre uden aktivitet, hvilke var lidt skuffende, så vi havde intet imod at fortsætte nordpå, runde Skagen, og nu på sydlig kurs forbi Hanstholm ned til Thyborøn.
Isbryderen ELBJØRN ses her liggende på flådestation Frederikshavn på siden af isbryderen ISBJØRN

Med Skagen om bagbord

Strækningen fra Skagen til Thyborøn var den eneste med hårdt vejr på hele turen og nogle enkelte måtte yde et lille offer til Kong Neptun. Undervejrs overhalede vi en fragtbåd på parallelkurs. Ikke desto  mindre brokkede skipperen sig over os i radioen og talte om skærende kurs. Jeg ræsonnerede som så, at manden måtte havet sovet dårligt og undlod at gå i polomik med ham.

Stuer

Første stop gennem Limfjorden var Stuer, hvortil vi ankom om formiddagen. Vi blev der resten af dagen og natten med. Den dag kom sommeren til Danmark, og vi nød vejret og fritimerne i fulde mål. Der var en livlig aktivitet i havnen, og en lidt ældre, nydelig dame kom forbi med sit indkøbsnet over armen og spurte, om vi havde fisk at sælge. Da vi høfligt beklagede, at vi ikke havde fanget noget, kunne hun ikke skjule et halvt misbilligende, halvt medlidende blik.
Hvordan kunne damen, "sammenligne" vores skib, med en fiskekutter?

Turens højdepunkt

Næste stop var Thisted, hvor vi også overnattede. Aftenen udviklede sig til en ren kammeratskabsaften med sang og musik fra harmonika, mundharpe og 2 guitarer. Ved en sådan lejlighed åbenbares ofte skjulte talenter. Spasmageren Øbberbøv  (Kaj og Flemming) morede med deres gags, storskæggede Troels afslørede en smuk og fuldtonede sangstemme og Kaj demonstrerede et stort repertoirekendskab på sin harmonika. Denne aften var uden tvivl turens højdepunkt.

Øvelsessejlads

Den næste dag blev der lagt planer for dagens øvelser i Løgstør Bredning og det vrimler med sømandsudtryk og benævnelser som dem på "det tørre" ikke vil kunne omsætte til dansk. Det var en spændende øvelse, der startede tidlig om morgenen, med landgang fra vores lille jolle, og angreb på et objekt i land.
Øvelse i bjærgemærs, som bruges til at øve "mand over bord", som er en del af skibets sikkerhedsudstyr.

I kanten af sejlrenden

Efter endt øvelse ankommer vi til Ålborg og til Randers Fjord om torsdagen.
Ukendt med Randers Fjord overraskede vi af den stærke strøm, som ofte tvang os helt ud i kanten af sejlrenden. Fra Randers gik turen videre sydpå, hvor vi i betimelig afstand ser på en russisk destroyer af Kashin - klassen på vej nordpå for fuld damp, mens dæksgasterne har travl med bl.a. rengøring og "slangekæder på dæk". Vi ankrede op i Lillebælt for natten. Ankervagten lige i morgenbrækningen var en skøn oplevelse. 
Stilheden var overvældende, kun afbrudt af en cowboy, som sendte sin hæse røst ud i æteren til en skingrende fiol. Inde  over bugten gled en måge hen over vandlinien med dovne vingeslag foran et natursceneri af skove og kystskrænter.

Farvandsovervågning

Russisk destroyer af KASHIN - klassen

Sønderborg

Nord for Sønderborg (Sandvig Bugt), mindede nogle oplagte skibe fra rederiet Skou om, hvilke smertelig omstillingsproces vores rederier i disse år må igennem. Containerdrift er nu tidens løsning. Om søndagen gik færden videre fra Sønderborg til det smilende og venlige Svendborg.
Her ses 'en af de oplagte skibe "Dolly Skou".

Visitation af skibe

Samme dag gik det videre nordpå gennem Storebælt. Her fik vi besked af Store Bælts Marinedistrikt, om  at identificere et Warzawapagtens skib, som var undervejs op gennem Storebælt, så NATO havde et præcist billede af de forskellige fartøjer på forskellige tidspunkter af den kolde krig og er en glimrende søhistorisk kilde, idet man også medtager neutrale og NATO-pagt skibe.

Efter vi havde øvedet vores vigtigste opgave til søs "overvågning" og visitation af den russiske korvet af TARANTUL - klassen, på 540 tons, som er målt til 51 knob.

Efter en kort afstikker til Korsør Flådestation tog vi det sidste træk hjem til Hundested og sommertogt 1984 var ved at ebbe ud.

Tekst: Sommertogt, Ingvard Nielsen/Kurt Terkelsen.
Russisk korvet TARANTUL - klassen

Her i styrehuset, sammen med flotillechef, kaptajnløjtnant Bent Mikkelsen, holder udkig efter flådefartøjer.

Næstkommanderende i HVF 361

Den 1. juli 1985, blev jeg udnævnt til næstkommaderende i hjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD, premierløjtnant.

Min opgave var at bistå og støtte flotillechefen, samt overtage en del af chefens forpligtelser med hensyn til at holde øje med folkenes uddannelser.

Derudover sejlede jeg som fartøjsfører, lavede kurser og øvelser i flotillen, samt indgik i Staben.

Ligeledes medvirker jeg i den administrative planlægning og fører enheden under øvelse og deltage i flotillens samlede opgaver m.m.
Premierløjtnant

FLYVERHJEMMEVÆRNET

Luftmeldekorpset

På grund af forskellige omstændigheder (blev selvstændig) og min interesse for flykending, blev jeg overflyttet til luftmeldeeskadrille Frederikssund, som indgår i Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste, som var inddelt i luftmeldedistrikter med luftmeldeeskadriller, der tilsammen har ca. 400 luftmeldeposter fordelt over hele landet, fra den 11.april 1986 til 18. november 1990.
SAAB-Scania, AB, Sverige. TF-35 (AT-157) DRAKEN Tosædet træner. 2.stk. 30 mm maskinkanon, bomber, raketter og missiler. Max. hastighed 1.663 km/t. NB: Blev udfaset i 1993.

Luftmeldeobservationer fra luftmeldetårn

Luftmeldetårn F3

Plottebord på en lavvarslingscentral

Meldinger blev her modtaget på en lavvarslingscentral.

Luftmeldekorpset

Luftmeldekorpset blev placeret operativt under Flyvevåbnet og administreres af Hjemmeværnet.

Fra luftmeldetårnene blev der meldt om aktiviteter, med hvad der fløj i det danske luftrum, ligesom der var opgaver inden for signal- og ABC-tjeneste samt for sanitetstjeneste m.m.
Luftmeldekorpsets udstilingstjeneste

Fjernkending

Her modtog vi i flykendingsundervisning  i de militære og civile fly og helikoptertyper, som kan optræde i dansk interesseområde.

Et af de fly, vi skulle kende, var en MIG 23 MF, som var fremstillet i Rusland, som i sin tjenestetid har fløjet rekognosceringsture over Østersøen. Flyet var en jagerbombe - en altvejsjager med en Tumanski R-29 B turbojetmotor, som kunne give en hastighed af 2.500 km i timen, dvs. to gange lydens hastighed, og en aktionsradius på 2.420 km.

PS: Luftmeldekorpset blev nedlagt i 2004, og luftmeldetårnene er under nedtagning.
MIG 23 MF, hjemmehørende på en polsk luftbase ved navn Radzikowo, med nummer 010.

Hjemmeværnsflotille 361

Én gang Marinen- altid Marinen

Den 19. november 1990 flyttede jeg tilbage til Marinehjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD, og sejlede med MHV 64 CRUX i BRAVO - besætningen og kom senere i Kommando - Divisionen.

Da jeg har forrettet 20 års frivillig tjeneste i Hjemmeværnet, kunne jeg i 1993, modtage Hjemmeværnets 20 - års tegn
Hjemmeværnets 20 - års tegn

Sejlads med MHV 64 GRUX

MHV 64 har nu fået navnet CRUX

På vagt for Danmark! MHV 64 CRUX i en karakteristisk situation.

Hjemmeværnsflotille Køge

 Jeg blev overflyttet til Marinehjemmeværnsflotille 368 Køge den 15. juni 1995 (var flyttet til Skibby), hvor jeg kom i Faglig division og blev senere udnævnt til løjtnant.
(I hjemmeværnet får man den grad, stillingen beretter til, såfremt man har den dertil hørende uddannelse)
MHV 70 SATURN

MHV 70 klassen

MHV- 70 klassen

MHV - 70 klassens tre fartøjer var Marinehjemmeværnets første egen fartøjskonstruktion. De tre fartøjer var bygget på orlogsværftet i København specielt til Marinefartøjer (1958) Alle tidligere fartøjer leveret til Marinehjemmeværnet var overtaget af Søværnet.

DMH/MHV 70 SATURN blev i 1958 underlagt HVF 308, Fredericia, 1961 overgik den til at være fælles skolefartøj for alle flotiller, med station i København. Blev så henlagt til HVF 329/371, Rønne. Fra foråret 1974 ved HVF 363, Skovshoved og efteråret 1978 overført til HVF 368, Køge.

I 1963 ombyggede styrehuset i Svendborg, således at det fik buet forkant og i 1985 udskiftedes styrehuset helt. Fik i 1980 ny  motor (Grenå Diesel, type 6F24). I 1988 tildeles navnet SATURN, og navngivet på Holmen 8.10.88 af generalmajor R. Gottlieb.
MHV 70 SATURN er under bevogtning (Øvelse), af egen besætning.

Øvelsessejlads med MHV 70 SATURN

FAGLIG DIVISION

Faglig divisionsfører (løjtnant) står som fører for faglig division,der har ansvaret for, at udfører den faglige tjeneste i flotillen.

Forsyningstjenesten omfatter:
- Sørge for forplejning.
- Brændstof og smøremidler.
- Ammunitionstjeneste.

Transporttjeneste omfatter:
- Transportere personel og forsyninger.

Vedligeholdelsestjeneste omfatter:
-Reparations- og vedligeholdelse tjeneste.

Sanitetstjeneste omfatter:
- At yde førstehjælp, behandling og evakuation, herunder at uddanne fartøjsbesætningerne, i førstehjælp til søs.

Flotillens forsyningstjente varetages af faglig division.

Den årlige alarmeringsøvelse i flotillen. Sender et signal, til mine grupper i faglig division, med feltradioen.

Faglig division (HVF 368) på omskolingskursus, til militære køretøjer, på Søværnets Grundskole i Auderød.

MAN 8 i Høvelte-øvelsesterræn

Mercedes UNIMOG 416

Hjemmeværnets 25 - års tegn
der er godkendt af Hendes Majestæt er den 08. marts 1998 tildelt

Kurt Terkelsen
ved Marinehjemmeværnsdistrikt 2.

Faldskærmsuddannelse

HVIS DU VIL VIDE HVORFOR FUGLENE SYNGER ?

Faldskærmsuddannelse & spring på Flyvestation Værløse Faldskærmsklub.

Vi var 2 mand fra flotillen, som tog springet og tilmeldte os et faldskærmskursus med SPRING. det var oversergent Jan C. Møller Våben - Divisionen i Københavns faldskærmsklub "FALCON" og mig selv på Flyverstation Værløse Faldskærmsklub, maj 1998.

Vi er i luften og flyvepladsen under os forekommer meget lille - mon vi kan ramme den ?
Vi er i en højde af ca. 1000 m. og der lyder "SID UD"---
"FORTSÆT" råber hopmesteren.

Så lyder et brøl "GOOOOO" og væk er man. Et ryk og man hænger som en pendul under den store skærm.
Fornemmelsen er pragtfuld. Et sekunds flylarm og derefter er der absolut stilhed. Jorden nærmer sig og efter 2 - 3 minutters svæv og ved ca. 250 m. højde, indleder man landingsrunden og den kan sammenlignes med den, alle flyvemaskiner følger, hver gang de skal lande. Fra alle sider lød det "TILLYKKE", "TILLYKKE". Derefter får man udleveret et certifikat og det officielle SPARK i røven.

Man kan derefter sy et blærerøvsmærke på uniformen.


Vil du vide hvorfor fuglene synger?

Faldskærmsmærke

Efter at næstkommanderende, oversergent Súsanna M. Ø. Vang, har gennemgået divisionsfører kursus 2. Overtog hun ledelsen af faglig division, og blev udnævnt til løjtnant.
Faglig division, viser hvad den kan, på en udstilling.

Informationtjenesten

INFORMATIONSLEDER (INFOL)

Efter jeg har været på informationslederkursus i 1998, på Hjemmeværnsskolen Nymindegab, overtog jeg funktionen som informationsleder ved hjemmeværnsflotille 368 Køge.

Presse- informationstjenesten er underafdelingschefen ansvarlig for.
Tjenesten udføres af en udpeget person i underafdelingen, som er informationslederen, som evt. kan søge bistand ved distriktets informationlsofficer og informationschef.

Informationslederens opgaver er:

-   hvervning i lokalområdet
-   kontakt til lokalområdet
-   kontakt til pressen
-   Hjemmeværnets udstillingstjeneste.
Flotillens udstillingstjeneste

MHV 800 - klassen

Nyt fartøj til flotille 368 Køge

Den 5 juni 1999 fik flotillen et nyt fartøj MHV 815, som fik navnet KUREREN af borgmester Køge, Villi Eliasen som gudmor.

Det nye patrujefartøj har en længde på 23,7 meter, 83 tons, 2 stk. Scania dieselmotorer på hver 430 HK HK, fart 12 knob og en besætning på 12 personer.
2. stk. maskingevær

Fartøjet er opdateret med senest moderne navigations- og eftersøgningsudstyr.
MHV 815 KUREREN

Informationsleder

Blev af chefen for Marinehjemmeværnsdistrikt 2, den 1. februar 2002, tillagt grad som premierløjtnant.
Og indgik, herefter som hjælper, for informationsofficeren i Marinehjemmeværnsdistrikt 2.
Præmierløjtnant

Hjemmeværnsledelsen

Hjemmeværnsledelsen refererer direkte til forsvarsministeren. Ledelsen består af en militær og en civil chef.

Chefen for Hjemmeværnet (generalmajor)

Har ansvaret for uddannelse, opstilling af enheder, operative opgaver og kontrol af Hjemmeværnet m.m.

Den Kommitterede for Hjemmeværnet  (DKH)

Er ansvarlig for markedsføring og informationsarbejde. Han skal arbejde for gode relationer mellem Hjemmeværnet og befolkningen.
Dertil har han nogle informationschefer (ICH) og informationsofficerer (IOF)

Jeg blev således, af den daværende Kommitteret for Hjemmeværnet, DKH Erling Christensen (S), udnævnt til presse- og informationsofficer, ved Marinehjemmeværnsdistrikt 2, 1. januar 2003, med ansvar for Marinehjemmeværnsafsnit Sjælland.

Informationsofficeren løser sine opgaver med udgangspunkt i såvel de af informationchefen udgivne direktiver for den regionale informationsvirksomhed, samt varetager på informationschefens vegne den praktiske gennemførelse af informationsvirksomhed.

Informationstjenesten er efter min mening noget af det mest vigtige som vi overhovedet har i Hjemmeværnet.
Hvis vi ikke informere om, hvem vi er, og hvad vi gør, så mister vi vores eksistensberettigelse i offentlighedens øjne.

Her var jeg med til at markedsføre blandt andet "Det blå Danmark", der var en stor informationsdag i Marinehjemmeværnet, på Marinestation Holmen og Vordingborg havn, i maj - juni 2003. (MHV-dagen)


GeneralmajorUlf Scheibye, chef for Hjemmeværnet. 1998 - 2004.

Den Kommitterede for Hjemmeværnet

Den Kommitterede for Hjemmeværnet Erling Christensen. 2001 - 2004

Informationchef

ICH Carit Ennevoldsen MHV og INFOL Bent Christiansen HVF 250. HJV-udstilling på Holmen 2003

Presse- og informationsofficer

PRLT. Per Steen Lynge, København. Redaktion HJEMMEVÆRNSBLADET Charlotte Braun Drejka. PRLT: Kurt Terkelsen, Sjælland, Lolland - Falster

Den 18. oktober 2003, blev jeg som informationsofficer, indbudt til navngivning af Marinehjemmeværnets nyeste fartøj af MHV 900-klassen, på havnen i Nykøbing Falster, af flotille 284 Østersøen.

MHV 901 fik navnet: ENØ

900-klassen er en videreudvikling af 800-klassen, hvor bl.a. skroget er forlænget med 3,5 meter. Det giver plads til to miljømoduler til udlægning af flydespærringer.

Længde 27,2 m, 113 tons, 2 stk. Scania Dl 16 på hver 462 HK, 13 knob, besætning 12 personer samt 2 stk. 7,62 mm maskingevær.
MHV 901 ENØ

Konklusion om min tid i Hjemmeværnet.

Som frivillig konstabel og hjemmeværnsmand, under den Kolde Krig, har jeg hele tiden fokuseret til det samlede beredskab og herunder bidraget til løsning af Forsvarets opgaver.  At Danmark lå meget risikabel (og attraktivt) set med NATO-øjne. Fra Bornholm havde forsvaret øjne og øre langt inde i WAPA, hvilke blev brugt som bytteobjekt for efterretninger fra andre NATO-partnere. Ende lå Danmark og lukkede østblokkens Østersøflåde inde. 

Men det fortæller også om en tid, som viste, at en stor del af befolkningen ikke rigtig havde forstået, at Danmark var en frontlinestat i den Kolde Krig og Danmark havde en meget stor strategisk betydning, da mange af Warszawa paktens vigtigste flådehavne var i Østersøen, samtidig med at Danmark yder et beskedent økonomisk bidrag til forsvaret - absolut og relativt - og ved til tider at føre en politik, der lå på kanten af USA's og NATOs ønsker.

Det var også en tid hvor befolkningen havde mange fordomme mod Forsvaret og Hjemmeværnet.
Det var ikke populært at syntes om fædrelandskærlighed, stolthed og Dannebrog, som en naturlig del af hverdagen.


Gennemførte navigationskursus på MHV- 90 - klassen. Hjemmeværnsfartøj bygget i stål 1974. MHV 90 BOPA

I mine mange år i Hjemmeværnet, har jeg også oplevet modgang og høj søgang, det har ikke altid været problemfri, f.eks. oplevede jeg i de sidste 20 år, under den kolde krig, at Forsvaret og Hjemmeværnet, som en politisk netop kun tålt  gruppe., ikke mindst af DR's røde lejesvende, Ekstra Bladet, journaliststanden og politikere,  der elskede, at latterliggøre  hjemmeværnsfolk, for at lege røvere og soldater i deres fritid. 

Ganske vist havde de borgerlige politikere en general positive holdning til Forsvaret, men den var normalt ikke bygget på reel viden eller dybere interesse.
I resten af det politiske spektum, fra Det Radikale Venstre der aldrig har bakket op om vore styrker for at forsvare nationens grænser og har altid arbejdet på at lukke Hjemmeværnet., Socialdemokratiet til det yderste venstre i folketinget, varierede holdninger fra, at Forsvaret var for dyrt, var for 'offensivt', var på den forkerte, amerikanske, side og derfor skadeligt, var unødvendigt, var imperialismen og borgerskabets instrument i klassekampen. Fagbevægelsen for Freds politiske stilling og forholdet til Sovjetunionen fik således 500.000 kroner til støtte af SID(Specialarbejderforbundet i Danmark), men også udtrykkelig støtte  fra SiD´s formand, Hardy Hansen, 1981-1982.                                

Jeg vil også her nævne 1980ernes fodnotepolitik, hvor interne problemer i Danmark medførte, at landet fremstod som en dårlig alliancepartner i den danske sikkerhedspolitik.
Her var det bl.a. under fodnoteårene i 1980erne, at Danmarks største visitkort over for de allierede, som Danmarks frihed afhang af, Danmarks hidtil største krigsskibe, fregatterne PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE, for alvor blev truet af udfasning, her tænker jeg især på politikerne  Lasse Budtz, Svend Auken og Knud Damgaard, stærkt sekunderet af den tidligere chef for forsvarsstaben, generalløjtnant Gunnar K. Kristensen, der ivrigt arbejdede på at få skrottet de to fregatter, idet de efter deres opfattelse, og stik imod NATOs sømilitære sagkundskab, var værdiløse og ikke kunne løse de forsvarsmæssige opgaver i Østersøen under en krig med Warszawapagten? 

Den socialdemokratiske forsvarsordfører (tidlige Komitteret for hjemmeværnet) Knud Damgaard havde allerede i 1987 kaldt fregatterne for "selvmordsplatforme", fordi russerne nok ville få ram på dem. At fregatterne inden da kunne havde nået at standse en del af en invasionsflåde, anfægtede ham ikke. Risikoen for tab var vitterligt hans begrundelse, at militære enheder skulle nedlægges, og kommandoen blev strøget for sidste gang den 4. januar 1988, over de to fregatter.
NB: Jens Møller (kustode) fra fregatten Peder Skrams Venner, kom "i snak" med en tysk turist der besøgte PEDER SKRAM i 2010, som havde sejlet som maskinmester i den østtyske marine i 1980érne bl.a. på Osa-klasse missilbåde. Ved gennemgang af PEDER SKRAMs våbensystemerne og det elektiske del sammenlignede han med de østtyske skibe og systemer. Hans reaktion var: "Vi havde ikke fået mange chancer mod jer".

Mindre end to år senere fik Danmark på ny brug for store skibe med lang udholdenhed, da der skulle sendes et bidrag til første Golfkrig. Det endte med et mindre egnet skib, den halvt så store korvet OLFERT FISCHER.

Mange hjemmeværnsfolk undgik at bære uniform i landets offentlige transport midler, når de skulle på kursus, eller på hjemmeværnsskolen, ikke fordi de skammede sig, men fordi ens med ens medpassagerer opførte sig, så de burde skamme sig.
Fregatten PEDER SKRAM i Østersøen. Fregatterne PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE strøg kommando 1988. Den Kolde Krig slutte først ved Berlinmurens fald 1989 ???

En Østtysk missilbåd af OSA-klassen i Østersøen.

Hasard spil med Danmarks frihed

Som det også fremgår af min beretning, led Forsvaret og Hjemmeværnet, op gennem 60'erne og 70'erne under mangel på nyt materiel og alvorlig nedslidning af det eksisterende.

Det lykkedes med venstrefløjens krav om "afmilitarisering" og at få den borgelige fløj, til at medvirke til en række forsvarslemlæstende forlig, i ønske om at fastholde regerings- taburetterne.

Kendsgerningen var, at 1969 - 1989 var et tidsrum, hvor såvel vore egne som vore allieredes evne og viljer til forsvar af Danmark var nærmest ikke eksisterende.
Så i tilfælde af et angreb, vil vi blandt danske soldater og hjemmeværnsfolk, forekomme urimeligt store tab som følge af utilstrækkelig uniformering, forældet og nedslidt våbensystemer og mangel på udrustning.

Derfor undre det stadig, én gammel hjemmeværnsmand, hvorledes det kunne gå til, at vores ansvarlige politikere (Socialdemokraterne var dengang - meget splittet i fløje - om de politiske kurs) og hovedparten af journaliststanden, var meget tavse, og fuldstændig ignorerede Den Kolde Krigs farligste periode, når man tænker på,  at "Danmark kunne blive besat på en halv dag" - og for det nærmeste udslette det danske forsvars styrker og store dele af Danmarks befolkning, ikke gav anledning til mere kritiske analyse og orientering til befolkningen, om Forsvarets tilstand, og hermed kunne føre næsten hele befolkningen bag lyset?
Fra amerikansk våbenhjælp modtog Danmark i 1953 CENTURION MK kampvogne, der indgik i kampvognseskadronerne, frem til 1976

Den første LEOPARD 1A3'er ankom i 1976, hvor den afløste CENTURION i kampvognseskadronerne.

Men jeg har også gennem mange år, haft masser af gode oplevelser i uniform, uanset om vi var arbejdsmænd eller direktører. Igennem vores stærke venskab og kammeratskab fik vi oplevelser og historier nok til at fylde indtil flere liv med.

Jeg har aldrig fortrudt mit valg og indsats, for Danmark, jeg valgte det rigtige og krigen kom heldigvis ikke.

Det blev ved den Kolde Krig, og Køge området blev ikke udslettet med sovjetiske atomvåben. Det nationale militære beredskab, sammenhold i NATO og  fælles troværdighed sikrede sammen med den generelle politiske udvikling, en fredelig udgang på, hvad der i værste fald kunne have været afslutningen på den civilisation, som vi kender. Trods utilstrækkelige budgetter i relation til truslen lykkes det forsvaret og hjemmeværnet at løse opgaverne.

Den Kolde Krig sluttede med Berlinmurens fald 9. november 1989 og endelig med Sovjetunionens sammenbrud i 1991, primært på grund af pres fra NATO med USA i spidsen.

Efter 3 år og 3 mdr. i Søværnet og 32 år i Hjemmeværnet, har jeg nu sagt farvel (2005), til Forsvaret og koncentrere mig om andre  udfordringer, som formand i Frederikssund Marineforening, vagtchef og vagtkoordinator på fregatten PEDER SKRAM, samt næstformand i fregatten PEDER SKRAMs Venner.
Fregatten F 352 PEDER SKRAM 1966 - 1988. Udgik af flåden tal 1992.

EUROPA - KORTET UNDER DEN KOLDE KRIG

Det danske forsvar 2015

I 2015 kan Danmark heller ikke forsvare sit eget territorium, bekæmpe ubåde i Østersøen eller udsende F-16 fly i længere tid, da det danske forsvar er skåret ned med under en tredjedel (mere end tyve års nedskæringer på Forsvaret), så man ikke kan leve op til den aktivistiske udenrigspolitik, forsvarets territoriet, inklusive det arktiske område, men lagt beskyttelsen af Danmark over i NATOs hænder? Forsvaret er udelukkende et ekspeditionskorps - altså en lille styrke, der kan rykke ud til verdens brændepunkter, ved helt at sløjfe 'hjemmeforsvaret'.
FLÅDE STATION FREDERIKSHAVN 2015 Søværnet har 23 patruljeskibe og 5 ubåde færre end i 1989. I hjemmeværnet var der 77.000 medlemmer i 1983. I dag er der 16.000 + 32.000 i reserve, i alt ca. 48.000 medlemmer (2015).
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE