Ombord på en fregat under den kolde krig

Søværnet i 60'erne

Hverdag i Søværnet i 60'erne:

Mine oplevelser i Søværnet, under den "Kolde Krig", i 1960 - 1963.

Ude i horisonten kan man se den sorte silhuet blive ét med aftenhimlen, og vi nærmer os Helsingør

I denne beretning fortæller tidligere artillerimath Kurt Terkelsen om sine oplevelser i Søværnet i 60'erne, midt under den kolde krig.

Det er en beretning der fører os fra Auderød, Stevnsfort og rundt i de danske farvande med bl.a. fregatten ROLF KRAKE, VALDEMAR SEJR og patruljebåden HUITFELDT.
Fregatten F 342 ROLF KRAKE Foto: Udsnit af Søren Brunoes maleri Orlogsmuseet.

Søværnets Eksercerskole Auderød

Efter at have været elev på skoleskibet GEORG STAGE i 1959, søgte jeg ind som frivillig math, og valgte at komme ind i Søværnet og det virkede som et sikkert valg.

GEORG STAGE var en hård skole, hvor man fik en maritim uddannelse og lært praktisk sømandsskab og andre gode ting, som jeg senere fik stor gavn af i mit virke som math/konstabel i Søværnet

Startede på Søværnets Eksercerskole den 8. januar 1960, i 7. kompagni som mathelev, hvor vi fik den grundlæggende militæruddannelse, herefter kom vi på Mathskolen Margretheholm,artilleriklassen, der sluttede med skydeskolen Sjællands Odde, og så på feltskole på Stevnsfortet oktober 1960 som mathelev nr. 827.
Mathelev skibs-nr. 7411 8/1-1960

Søværnets Eksercerskole Auderød

Rejse, rejse, rejse ud af køjerne gjaldede udpurringen metallisk fra højttalerne, og råbet hænger stadig i atmosfæren omkring kompagnibygningen omkring hesteskoen på eksercerpladsen på Søværnets eksercerskole.

Mit første skib i Søværnet

Landfast øvelsesfartøj LAPPEDYKKEREN, placeret på Søværnets Eksercerskole i Auderød. Ombygget omkring 1959 af komponenter fra de kasserede patruljebåde P 575  "Krieger" og P 578 "Søløven" og påmalet Ø 01.
LAPPEDYKKEREN Øvelsesfartøj for kommende orlogsgaster (landfast).

Håndskydevåben

Gevær M/50 (Garand)

Gevær M/50 er et 7,62 mm selvladende konstrueret af amerikaneren John C. Garand og antaget af U.S.A. i 1936, og leveret til Danmark i 1950. Gevær M/50 er et meget nøjagtigt skydende våben, der under kamp normmalt anvendes på afstande op til 400 m, og som i givet fald kan anvendes på afstande op til 600 m.

Ved et selvladevåben forstås et skydevåben, der primært er konstrueret til under skydning automatisk at kunne udføre funktionerne: Udkast - ladning.

Gevær M/50 er et gastryksvåben, hvilket vil sige et våben, hvor gastrykket, der ved skudafgang opstår i løbet, foruden at presse projektilet fremad og ud gennem løbet, udnyttes til at bevæge et stempel, hvis bevægelse bevirker mekanismen funktionering.

Geværet kan lades med ialt 8 patroner anbragt i en laderamme, som trykkes ned i det faste magasin.
Til geværet hører en knivbajonet.

Dansk let Maskingevær M/48

Maskingeværet er et dansk fabrikat, system "Madsen", er et 7,62 mm automatisk våben.
Det lette maskingevær, hvis skudhastighed er på ca. 500 skud pr. minut, var Søværnets kraftigste håndskydevåben. Det anvendes på afstande ind til 600 m.

Maskingeværet er et rekylgevær, der i skudøjeblikket har låst mekanisme. Ved skudafgang rekylerer piben med låsepistol og bundstykke.
Til støtte af maskingeværet under skydning er det forsynet med 2 støtteben.
Maskingeværet er her anbragt i en feltaffutage

Mathskolen Margretheholm

Kasernebygningen på Margretheholm. Oprindelig bygget til Søværnets Flyvevæsen, senere ombygget og huserer Søværnets Mathskole. Var Mathelev  11. marts - 3. september 1960.
(Margretheholm hører ikke mere til Søværnet).

Her fik vi en teoretisk og praktisk uddannelse, afpasset efter den specialtjenestegren man fik tildelt (artilleri).

Som frivilige mathelever , kunne antages unge mænd, der var fyldt 16 år, med henblik på at forrette tjeneste som fast menigt personel ved flåden og kystbefæstningen. Man forpligter sig ved antagelsen til at forrette tjeneste i 3 år og tre måneder.
Mathskolen Margretheholm

Artilleri

Blev bl.a. uddannet på 102 mm kanon M/52 LvSa i jernbetonhangaren på Margretheholm.

Efter mathskolen kom vi på skydeskolen Sjællands Odde, fra den 3. september til 23. september 1960, for at få den praktiske uddannelse i skydning med kanon mod sømål. Stedet kaldes Artilleri Skolen på Sjælland Odde (ASO)
Der undervises primært i artillerisystemer.
Artilleri Skolen Sjællands Odde (ASO) Foto: Søværnet

Artilleriskolen Sjællands Odde 1960

Mathelev - hold artilleri Sjællands Odde

Rengøring af kanon (102 mm) efter skydning.

Stevnsfort 1960

Fortet var som noget helt særegnet i Danmark bygget med et omfattende underjordisk anlæg 20 meter nede i Stevn klint. Hernede - godt dækket mod fjendtlige bomber og granater - var en miniby med alt hvad dertil hørte. Der var ammunitionsmagasiner, artillericentraler, radio- og kryptorum, maskincentraler så man havde sin egen el-forsyning med brændstof til tre måneders forbrug, underbringelsesrum, toiletter, og eget hospital med to fuldt udstyrede operationsrum. Ja sågar ligkapeller var der tænkt på.

Stevnsfortet

Der var en besætning på 36 mand til hver af de to 150 mm kanontårne, Stevnsfortets hovedbatteri stammer fra det tyske slagskib "Gneisenau".

Uddannelse på Stevnsfortet

Efter vi var ankommet Stevnsfortet og sat af den grå militærbus, stod en flok unge mathelever (rapunger) og skuttede sig i kulden. Efter en kort ventetid, kom en kappeklædt militærperson.

"Velkommen til Stevnsfortet. Jeg har fået til opgave at være jeres oversergent de kommende uger. I vil nu blive underbragt her på kaserneområdet. Mit navn er oversergent Jensen og i skal nu lære at være rigtige soldater, og jeres fysik vil blive tip-top. Se, hver aften kommer jeg og slukker lyset på stuerne og tilmed fortælle jer små eventyr. Børst nu tænderne godt og få muget øre og negle ud, thi om nogle dage vil i komme ud på en lille travetur, så i kan se, hvor dejligt der er på Stevns.

God nat, mine herrer!

Næste morgen vågnede vi med et sæt. En eller anden havde vækket os i den dybe søvn med råbet: "God morgen, mine herrer - så står vi op! Om 30 minutter kan De få morgenkaffe i kostforplejningen".

Det var oversergent Jensens stemme som havde forårsaget den bratte opvågning, Keld kikkede på sit ur, - klokken var præcis seks.

Dagen gik herefter med felttjeneste, grave skyttegrave, feltbane, teori, kort og kompas og orientering om Stevnsfortet, marchture på somme tider 35 km samt bygge bivuak i skoven. m.m.
Danmarks eneste klippefæstning - der er hugget ud ca. 20 meter under jorden inde bag selve klinten, som omfatter mere en 1000 meters gange. Stevnfort var i funktion i perioden 1953 - 2000.

Stevnsfortet havde to stationære 40 mm luftværnsbatterier med tre dobbeltaffutager i hver., som kunne styres fra et radar ildledelsessystem. R.K.L/60 M 36.

Alarmen lød om natten

Alle stiller fuldt feltmæssigt i gården! Småbandende tuller alle ud af køjen; paksækken kom på, hjelmen blev trykket på hovedet. Feltskolen var parat.

"Giv agt!" Oversergent Jensen kikkede ud over den søvnige flok, De skal nu ud på en lille travetur.

De får udleveret kort og kompas, og senest i morgen tidlig klokken 06.00 skal De være tilbage her. De bliver nu kørt en tur i det skønne natur i området her på Stevns, og på forskelige steder bliver De sat af.

Det er nu Deres opgave, via kort og kompas, at finde den nærmeste vej tilbage, men usét! De gamle kystbasser vil jage jer og kører jer mindst 10 km tilbage.

God tur, mine herrer.

Det blev en hård tur, den venstre skulder smertede, da vi hver for sig travede hjemad. Efterhånden føltes paksækken, som vejede den en ton.

Vi lærte mange ting, bl.a. deltog vi i en øvelse, hvor vi skulle øve angreb og reorganisering på et stationært 40 mm batteri - midt om natten!

Som ugerne gik, fik vi alle en rigtig kammeratlig tone med oversergent Jensen inden vi forlod Stevnsfortet. Alt i alt en ganske lærerigt tid - og herefter gik resten af tjenesten til søs, som omtalt nedenfor...






Fregatten F 342 ROLF KRAKE

Fregatten ROLF KRAKE havde 4. stk 40 mm maskinkanon M/36, fremstillet af AB Bofors, Sverige. Foto: Søværnet

Så skyd da for h......!

Dung,dung, dung, dung! Bragene fra vores 40 millimeter Bofors maskinkanon som får en rude på broen til at klirre, og flere tusinde meter ude, koger vandet, hvor granaterne slår ned, med en skudhastighed på 120 skud/min. pr. kanon.

Nedslagene ligger godt - for godt - spredt og de røde balloner, der er udlagt som mål, duver uskadt op og ned på bølgerne i Århus bugten.

Dagligdag på fregatten ROLF KRAKE? - Nej bestemt ikke!

Dagligdagen var lange sejladser på inspektion og øvelser i danske farvande samt kontrol af russiske orlogsmænd på vej op gennem Kattegat og Østersøen.

Eller måske ude i en brandstorm på eftersøgning i farvandet rundt om Skagen, eller deltager i en NATO- øvelse i Nordsøen (f.eks. Fairwind Seven) ved Skotland og Shetlandsøerne, med andre NATO enheder.
Fregatten F 342 ROLF KRAKE, malet i en lys grå-blå farve.

Fregatten F 342 ROLF KRAKE er én af de tre engelske escort destroyers "HUNT II - klassen. Udlånt til Danmark 1952. Lånet fornyes flere gange, senest januar 1958. F 341 ESBERN SNARE - F 342 ROLF KRAKE  - F 343 VALDEMAR SEJR.

Fregatten ROLF KRAKE blev søsat i 1941. deplacement 1.558 tons, fart 25 knob, besætnig 148 mand.

Hovedarmeringen bestod af 6 stk. Britisk konstruerede 10,2 cm luftværnskanoner i tre dobbeltskjolde  beregnet til skydning mod sø- og luftmål. Maksimal rækning: 17.800 m. med en skudhastighed på 16 skud/min. pr kanon. Samt 4 stk. 40 mm. Bofors maskinkanoner. Desuden findes dybdebomber.

Britisk konstrueret 102 mm pjece, som var hovedarmeringen, på Hunt - fregatterne. Oversergent Henriksen og math-elever artilleri 1960.

Selv om ESBERN SNARE-klassen var karakteriseret som luftværnsfregat, var den tidlige særdeles anvendelig som antiubådsfregat, og de var i en årrække afgjort flådens "artilleristiske rygrad".
ROLF KRAKE kaster dybdebomber

Mathelev på ROLF KRAKE

Mathelev skibsnr. 324

Af de mathelever, der fik tjeneste på fregatten ROLF KRAKE, blev vi henvist til agterste banje (mathbanjen), Da vi kravlede ned gennem lugen, og plantede fødderne i en bunke søudrustning, som et par mather var ved at sorterer, så os lidt om: Heller ikke her var det ruttet for meget med pladsen. Lidt vel lavt til loftet' og ellers fyldt med masser af rør, elkabler og ammunitionssliske m.m. oven på ammunitionsmagasinet, samt opstillet skaffeborde i bakkevis orden.
Mathbanjen på ROLF KRAKE foto:Søværnet

Det var nu vores opholds- og sovebanje for 40 mand, resten af vores kontraktperiode (ca. 2 år og 5 mdr) og luften lugtede af "MØF" - en særlig blanding af dieseloliestank, fodsved og tarmluft, men det var apteringsstandart i Søværnet i 60'erne.

Vi gik straks i gang med at stuve vores grej ned i en lille kistebænk og toiletgrejet kunne vi komme i et lille skab, på størrelse med én stor cigarkasse, derefter gik vi i gang med at rigge hængekøjen til,, som vi senere ville komme til at elske.

Da den først var spændt op under dækket og hang dér som en overdimensioneret banan til modning så den lumsk indbydende ud. Men ve den som forsøgte at balancere sit korpus op i sådan en satan, så tog fa'en ved bæstet!

Det  var "blot" at gribe fat i overliggeren oppe under dækket, sætte af fra dørken med smuk samlede ben og VUPS lå man i køjen som var den syet ind i den. Men for en gammel GEORG STAGE dreng var entringen af denne sejldugsbanan, en ren rutine.
Foto: Søværnet.

Østtysk minestryger holder øje med vores øvelser i Østersøen

Om vinteren er det ofte koldt

En af de første opgaver vi skulle ud på, var at vi en kold novemberdag, satte kursen mod Bornholm, for at lave farvandsovervågning, og her sørgede østlandenes flådestab for at vi aldrig kom til at kede os, det var i Østersøen der  vrimlede det med Warszawa-pagtens overvågningnings- og patruljevirksomhed, især skibe, som ligner almindelig trawler, men det var østlandenes marine-hjælpeskibe. Disse trawlere, lugtede ikke meget af fisk, men med bemærkelsesværdigt meget elektronisk udstyr og skibene førte aldrig nationalflag, så Østmagternes var i stand til at kontrollere praktisk talt al skibsfart til og fra Østersøen
Hårdt vejr Foto: Søværnet

Vinterstorm over Østersøen

Østersøen var i rasende godt efterårs humør og havde begyndt at finde alle julelegene frem. Straks vi forlod Holmen, sejlede vi lige ind i en rigtig kajeryster.

Efter vi passerede Fakse Bugt, kom det halve Østersøen væltende ned over forskibet, væltede ned gennem lænsepumpen, der stod to af, nede på mathbanjen (som virkede modsat) og havvandet strømmede lystig videre over dørken, ind under vores fødder. Én del uniformsudrustning var også blevet gennemblødt.

For hundrede og syttende gange hamrede ROLF KRAKE sit gamle forskib med den åbne bro ind i Østersøens samlede vandmasser, og for gud hvilke gang sagde de gamle mather grinende: OHØJ!

DA! Det var søreme et vådt brag, men de fleste mathelever bandede, "Satan og lortetur".

I det samme stak matros - overfenrikken hovedet ned gennem lugen og slog umiddelbart et stort hul i søsygens  kvaler (som nogen var,   bare vi var et par meter, fra kaj), på denne tur var mange af eleverne søsyge,  siden vi forlod Holmen, (jeg erfarede senere, at min gode kammerat Keld, kaldet 'skipper´ led altid af søsyge).

Alle mathelever på dæk. .. op og hugge is!

Alle mathelever og værnepligtige, tumlede klodset op af lejderen i søtøj. hvorefter vi gik løs på at kappe is der efterhånden havde overtrukket skulptur  i tykt islag, til 102 mm, kanonerne, der var forvandlet til en sælsom skulptur i is.

Overalt måtte vi i gang med at hakke løs.

Da vi senere kastede anker, i læ af Hammershus, var der varm kakao og røde pølser til hele besætningen, der var i stand til at indtage, et sådan lækker måltid.
Republic F 84G Thunderjet I 1957, havde Flyvevåbnet modtaget i alt 238 fly af F-84G typen. Hverken før eller siden har dansk forsvar rådet over så mange fly af samme type.

Øvelsessejlads

Fra tid til andet stak vi ud til en del øvelser i Århus Bugten og Østersøen, så vi rigtig kunne blive rystet sammen - både mandskab og som kampenhed.

Vi indøvede "Klart skib" under forskellige forhold. Det ene øjeblik skulle vi finde u-både og det næste øjeblik, luskede vi ind på "fjenden" (andre enheder fra Søværnet) med otte knob - Vups, så fik han smidt en masse 102 og 40 mm'ere lige i synet.

Eller vi blev angrebet af Flyvevåbnets Thunderjets og vi hamrede løs med vores kanoner, men kunne selvfølgelig ikke nå at ramme én eneste af de flyvske sataner.
Fregatten F 343 VALDEMAR SEJR

Fordæk på VALDEMAR SEJR Foto: Søværnet

Math - 1961

SØVÆRNETS GRADSTEGN MATHELEV - MATH 1960

Fregatten F 343 VALDEMAR SEJR

Fregatten VALDEMAR SEJR, nu malet i en lys grå farve, inspireret af Royal Navy (Nyt bemalingsreglement fra 1961).

Artillerimath

Efter et år som mathelev, kom dagen så i januar 1961, hvor vi blev udnævnt til math/artilleri, og kunne sy vores vinkler (pisvinkler ) på. det blev så senere lavet om til konstabel.

30. januar 1961 blev vi så overflyttet til fregatten F 343 VALDEMAR SEJR, som jeg gjorde tjeneste på til 12. oktober 1962.

I 1961 blev der for første gang holdt dansk-tysk flådeøvelse i Østersøen, der fik navnet High Jink, og fra dansk side deltog hele ubådseskadren med depotskibet  ÆGIR  og tre ubåde (Delfinen-klassen), fregatten VALDEMAR SEJR, patruljebåden WILLEMOES, korvetterne FLORA, BELLONA og fra tysk side deltog bl.a. tre destroyere (Z-klassen), som den vesttyske flåde havde fået i våbenhjælp fra amerikanerne ( FLETCHER-klassen).
Danmark fik bl.a. tilbudt 2 eller 3, men man sagde pænt nej tak, idet man ikke mente de passede til danske farvande og var for dyre med hensyn til omkostninger til drift og mandskab. Vi lejede i stedet 3 Hunt - fregatter fra Royal Navy. Tyskland modtog 6 stk. af FLETCHER klassen, som var i tjeneste fra 1958 til 1982.

Efter vi havde besøgt vores adoptionsby Frederikshavn, for sidste gang med fregatten F 343 VALDEMAR SEJR, som skulle udgå af flådens tal 1962, blev jeg således tilkommanderet patruljebåden P 520 HUITFELDT den 22. oktober 1962, efter at haft holdt strygedage (ferie ) , på Flådestation Holmen.
Valdemar Sejr på øvelse Fairwind Seven i Nordsøen

Vesttysk destroyer Z-klassen (Fletcher)

Fregatten "Valdemar Sejr" på sidste besøg i adoptionsbyen Frederikshavn 1962. Åbent skib, Valdemar Sejr, sørøverskib, til stor fornøjelse for børnene. (Mig selv som sørøver)

Der var heldigvis ingen hajer da vi gik planken ud.

HUNT - fregatterne

Fregat af ESBERN SNARE klassen. F 341 ESBERN SNARE var i tjeneste fra februar 1954 til 6. april 1966 (Hunt fregatterne bestod af F 341 ESBERN SNARE - F 342 ROLF KRAKE - F 343 VALDEMAR SEJR).

Patruljebåden HUITFELDT

P 520 HUITFELDT

Det sociale liv om bord

For os der sejlede, var det ikke bare en arbejdsplads, men også i lange perioder vores hjem.

Agterbanjen på HUITFELDT var der plads til 28 mand. Dørarealet på den banje var 32 kvadratmeter, så hver mand havde altså 1,15 kvadratmeter at brede sig på alt iberegnet. Når torpedobåden var i søen var det måske ikke så slemt, da ihvertfald 1/3 af besætningen var på vagt, men i havn var det meget trangt.
Banjen var opholdsrum på frivagter, spiserum under skafning, soverum om natten i hængekøjer, og nogle enkelte sov på hynder på kistebænkene.

Tonen mellem menige og befalingsmænd/officerer i flåden har altid været mere fri, end det var tilfældet i flyvevåbnet/hæren.

Om bord var der generelt et godt forhold mellem de værnepligtige og
konstabler/overkonstabler, dog med mange daglige og godmodige drillerier. Det var nødvendigt at kunne sammen, når man boede så tæt op ad hinanden og skulle arbejde tæt sammen i lange perioder.

Disciplinen om bord var generelt god og opretholdes bl.a. af en høj grad selvjustits, hvor mange konflikter blev klaret uden skibets officerer.

Frivagt om bord på HUITFELDT. Foto: Søværnet

P 520 HUITFELDT

På togt med HUITFELDT

Vi sejlede altid. HUITFELDT deltog i alle øvelser i danske og tilstødende farvande, og derudover foregik der en intens træning ombord af besætningen.
Vi fik tilkommanderet de bedste befalingsmænd Søværnet kunne afse, så alt virkede og HUITFELDT kunne alt - undtagen at flyve og dykke.

Da vi ombord på HUITFELDT havde gennemførrt en serie øvelser i Kattegat og Østersøen, var kursen nu sat mod Holmen, og med tankerne om én forlænget weekend, kom det bag på hele besætningen, da vi fik melding om, at én Warszawapagt ubåd var på vej op gennem Øresund som Søværnets Operative Kommando (SOK) syntes, at vi skulle få i nærmere øjenkontakt.

Samtidigt giver chefen ordre om "KLAR SKIB". Mandskabet myldre frem, hver mand sin plads, og min plads var oppe i AC (artillericentralen), bag broen, hvor jeg hurtig fik forbindelse med 105 mm. kanonerne.
Artillericentralen (AC) er bag broen. Model af HUITFELDT på fregatten PEDER SKRAM.

Alle er iført redningsveste, folkene på broen og dækket har stålhjelme på.
Men en forlænget orlov, var forsvundet.

Pludselig giver det et ryk i båden og den accelererer nu op på en hastighed omkring maksimum, og nu drøner den store, 780 tons tunge  patruljebåd op gennem Øresund med en fart på ca. 36 knob (70 km/t)

HUITFELDT var på grund af sin elegante linier og dens store fartpotentiale som Søværnet ikke, hverken før eller siden, har opnået i skibe af tilsvarende størrelse, gør patruljebåden til et rovdyr.

Vejret er rolig, og himlen er høj og klar, og vandet piskes op i en kæmpemæssig fure, ingen taler sammen.

Mandskabet har været på øvelser i mange timer og troede at vi skulle på lang weekend, men vi er igen på vores poster. København, der ligger som en lysende perle, bliver fjernere og fjernere.

Ude i horisonten kan man se den sorte silhouette blive ét med aftenhimlen og vi nærmer os Helsingør.

Efter at vi kom så tæt på, at vi kunne melde til Søværnets Operative Kommando, at det var én Sovjetisk ubåd af Whisky-klassen, fik vi lov at sejle tilbage for at lægge til kaj på Holmen og vagtfri mandskab, kan regne med at komme hjem (hvis ikke man boede i Jylland) Men det var alligevel bedre end hvis der var krig. 
Sovjetrussisk ubåd af Whisky-klassen

Danmark  var en såkaldt  frontliniestat ved Porten til Østersøen

Der var en skarp situation mellem NATO og Warszawa Pagten i Østersøen. Partnerne observerede  hinandens øvelser så tæt på, at man næsten var en del af formationen. Og det var gensidigt.

Det var med stor sandsynlighed at Danmark ville blive et af de første angrebne i tilfælde af en krig mellem Øst og Vest. NATO-alliancen sikrede dog samtidig at Danmark ikke kom til at stå alene i en eventuelt krigssituation.
Den baltiske flåde, der have hovedbase i Kaliningrad, var den militære trussel mod Danmark, især da de polske og østtyske værfter i begyndelsen af 1960'erne begyndte at bygge en række store landgangsfartøjer.  De vil fra de polske og østtyske havne, have mulige destinationer som  Sverige, Nordvesttyskland eller Danmark.

Østersøen var et sovjetisk interesseområde, og Danmark lå som >>porten til Østersøen<< med magt til at kunne lukke stræder og bælter for gennemsejling.
Derfor kom de danske flådeøvelser,både internt i den danske flåde og i NATO-sammenhæng, til at handle om, hvordan man i krigstilfælde ville imødegå en invasion af dansk område eller gennemsejling af de danske farvande.

Cuba-krisen 1962 -
på randen af Tredje Verdenskrig

Det var midt i Den kolde Krigs alleværste periode. Såvel NATO-landene som Østblokken oprustede og opstillede atomraketter og i 1961 blev Berlinmuren bygget.

Mandag den 22. oktober 1962, kunne man fra en udkigsstation på Langelandsfortet observere russiske handelskibe af Krasnograd-typen på vej op gennem Storrebælt med atommissiler, på vej til CUBA.

På den anden side af Atlanterhavet var noget i gang. Amerikanske spionfly havde afsløret, at russerne var i færd med at bygge raketaffyringsramper på Cuba. Raketterne var her kun 140 km fra USA.

Det danske flyvevåbnets fotorekognosceringsfly, kunne herefter sende billeder til det amerikanske efterretningstjeneste, der sammen med deres overvågningsfly fandt ud af, at Sovjet var i gang med at opstille raketter på Cuba.
I en fjernsynstale meddelte Kennedy, at Cuba ville blive blokeret og skibe som medførte våben afvist. Den lille udkigsstation på Langeland havde givet vigtige oplysninger.

I denne internationale krise var det danske forsvar, herunder Søværnet, i forhøjet alarmberedskab og alle poster bemandet, ingen måtte gå i land eller på orlov, vi var næsten konstant i søen. Det hele stod parat. Blandt besætningen var der stor nervøsitet og vi blev meget dårligt informeret af vores overordnede, som vel også selv blev for dårligt orienterret. Nogle var sure og tvære, fordi de ikke kunne komme hjem, fordi vi ikke kunne komme i havn og få orlov, mens andre var nervøse og bange. Vi var på havet i konstant højeste alarmberedskab. Vi havde kun en lille ide om, at det ikke var godt, hvis ballonen gik op, som vi sagde den gang, men jeg må jo sige, at her mange år efter ved vi meget mere, og havde vi vidst det den gang, så tror jeg bestemt ikke, at vi havde taget  det så rolig, som vi gjorde.Efter ca. 13 dage blev alarmtilstanden lempet, da forhandlingerne gik i gang bag kulisserne. Krisen var drevet over i denne omgang.

Verden var på randen, med en altødelæggende atomkrig mellem USA og Sovjet.

Året efter, i 1963 blev John F. Kennedy myrdet, og i 1964 blev Nikita Krustjov afsat, svækket af nederlaget i Cubakrisen, som han selv havde fremprovokeret. Eftefølgerne genoptog oprustningen, og Den kolde Krig fortsatte indtil Berlinmurens fald i 1989.
Fotorekognoceringsfly Republic RF-84 Thunderflach fra ESK 729.

Patruljebåden P 520 HUITFELDT

HUITFELDT blev bygget på orlogsværftet 1939 - 46 og sammen med søsterskibet WILLEMOES de største torpedofartøjer i den danske orlogsflåde.
Oprindelig var det påtænkt at give disse enheder navnene AABORG og AARHUS, men i sommeren 1939 ændres navnene til NYMFEN og NAJADEN.

På grund af manglende tegninger og besættelsen, blev der ingen forsøg på at færdiggørelse af skibene. Først i 1947 blev de afleveret til Søværnet, hvor de fik navnene HUITFELDT og WILLEMOES.

De var først klassificeret som torpedobåde, så 1951 kystjager og fra 1958 patruljebåde.
Kystjageren HUITFELDT (Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Foto: Gerhard Petersen, Holstebro

HUITFELDT var et udnærket søskib, som selv i vind 8 - 10 Beaufort og svær sø havde bløde og behagelig bevægelser. Ved 21 knob under sådanne forhold, kunne forskibet løftes ud af vandet så kølen kan ses hen til broen.

De slanke patruljebåde, der med deres 36 knob kunne matche selv motortorpedobådene. Det føltes  som en speciel ære, at blive én af de udvalgte i disse patruljebåde (tidlige kystjagere)

>>Baby- destroyerne<< som HUITFELDT og WILLEMOES lidt drillende kaldes i NATO-kredse, dels på grund af deres høje fart og bevæbning.
Patruljebåden WILLEMOES og HUITFELDT i overførsel af personel og materiel under gang, også kaldet "light jackstay. Foto (Gerhard Petersen, Holstebro)

P 521 WILLEMOES (1947 - 1966) Søsterskib til Huitfeldt. Foto: Gerhard Petersen, Holstebro.

P 521 WILLEMOES Foto: Gerhard Petersen, Holstebro

Hovedarmering

Hovedarmeringen bestod af 2 stk. 105 mm kanon M/44 med en maks. rækning på 16.300 m og 3 stk. 40 mm. maskinkanon M/48, 6 stk. torpedorør (53,3 cm), dybdebomber, mineskinner på dækket

Marineoverkonstabel

Marineoverkonstabel 1963

Efter 2 års tilfredsstillende tjeneste som math/konstabel (ingen straffe), blev jeg udnævnt til marineoverkonstabel/artilleri den 8. januar 1963. I min Forholdsattest står bl.a.: Marineoverkonstabel 444827 har forrettet tjeneste inden for artilleritjenesten i Søværnets Skibe. Han er meget flittig, interesseret og påpassende og har på alle måder udført sin tjeneste tilfredsstillende. (A. Grønbæk sektionschef ved Søværnsstaben).  
Dengang var det hvide hueovertræk fra 1. maj - 30. september. ( I dag er det 1. april - 30. september)

Forsvarsforliget af 1960

Omkring 1960 blev HUITFELDT og WILLEMOES som forsøg, malet i en lys grå farve, inspireret af den i Royal Navy anvendte. Og i 1961 blev der i Søværnet lavet et nyt bemalingsreglement til afløsning af 1935-udgaven, og den lysegrå farve bruges næsten af alle overfladeskibe i dag.

Med 1960-loven blev antallet af hvervede forøget og antal værnepligtige sat tilsvarende ned. Det betød at HUITFELDT blev det første konstabelskib i Søværnet i 1962,hvor størstedelen af menige, nu var konstabler.

Betjeningen af de komplicerede våben- og ildledelsessystemer m.v. kræver lang træning, så derfor er faste folk nu nødvendige.

HUITFELDT som var adopteret af Køge Kommune, udgik af Søværnet 1964, og ophugget.

Jeg sluttede i Søværnet den 7. april - 1963, efter at jeg afslog at komme på sergentskole.

50 årsdagen - 8. januar 2010

1960 - 50 år - 2010

Mathelevholdet fra januar 1960 fejrede 50 årsdagen for indkaldelse til Søværnet.

Efter næsten et års forarbejde med efterlysning af holdkammerater, lykkedes det at få kontakt til 10 orlogskammerater fra indkaldelse som mathelever den 8. januar 1960. Disse udgør 22,7% af det samlede hold på 44.

Af de 10 kammerater kunne 9 deltage i festligholdelse af 50 års jubilæumsdagen, den 8. januar 2010, der var henlagt til Københavns Marineforenings lokaler på Nyholm.
Fra venstre: Kurt Terkelsen (Sørensen), Karl Otto Peters, Keld Ørnø (Skipper), Georg Holst Petersen, Arly Holm, Jørgen Munter, Leif Hoel (Olsen), Aage Mikkelsen og Knud Thomsen.

55 års træf

1960 - 55 år - 2015

Den 8. januar 2015 var vi seks fra mathelevholdet 1960, der kunne mødes på flådestation Frederikshavn, på denne halvrunde dag. Vi besøgte bl.a. støtteskibet ESBERN SNARE, Søværnets skoler, overvågningscenter Nord og Frederikshavn Marineforening.

Tv: OK Knud Thomsen, OKS Kurt Terkelsen, OKS Keld Ørnø, OK Georg Pedersen (Putte), OK Leif Hoel og OS Aage Mikkelsen

7. Kompagni januar 1960

Skrevet og redigeret, oktober 2010, af formand Kurt Terkelsen, Frederikssund Marineforening.

PS: Se og så min tid i Hjemmeværnet 1973 - 2005, under den kolde krig.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE