 |
|
|
 |
|
MARINEHJEMMEVÆRNET 1952 - 2012
1952 - 2012
1952 - 2012
Af tidligere presse- og informationsofficer
Premierløjtnant Kurt Terkelsen.
Marinehjemmeværnsdistrikt II, Sjælland, Lolland - Falster
Premierløjtnant Kurt Terkelsen.
Marinehjemmeværnsdistrikt II, Sjælland, Lolland - Falster
Marinehjemmeværnet 1952 - 2012
Marinehjemmeværnets flåde var i mange år basseret på udlånte kuttere og motorbåde, til i dag, med moderne fartøjer og hurtiggående motorbåde.
Marinehjemmeværnets flåde var i mange år basseret på udlånte kuttere og motorbåde, til i dag, med moderne fartøjer og hurtiggående motorbåde.
Marinehjemmeværnets første uniform
Marinehjemmeværnets første uniform
Fra robåd til moderne fartøjer
Marinehjemmeværnet fejre i år (2012) 60-års jubilæum. Det statslige hjemmeværn blev indført i Danmark ved lov af 16.juli 1948. Men i begyndelsen anså man primært Hjemmeværnet for at være en landmilitær organisation knyttet til lokalforsvaret.
Først ved de ændringer, der skete i loven om Hjemmeværnet i 1952, blev det maritime element anerkendt som en selvstændig del af det samlede Hjemmeværn og i marts 1952 blev "Det Maritime Hjemmeværn" DMH oprettet, som det hed den gang, og som bestod af 1.436 medlemmer, 25 flotiller, samt ni kuttere, syv motorbåde og 15 rofartøjer, som var venligst udlønt af Søværnet. Det var først i 1961, at navnet blev ændret til "Marinehjemmeværnet" MHV.
Marinehjemmeværnets fartøjsklasser inddeles i hovedgrupper, nemlig: Motorbåde, kutter-klassen, MHV 70 klassen, MHV 80 klassen, MHV 90 klassen, MHV 20 klassen, MHV 800 klassen, MHV 850 klassen og MHV 900 klassen.
Y 367/DMH/MHV 52.
Udlånt til MHV 1952, overfået til DMH 1954 som ejendom. I 1961 ændret til MHV 52. Solgt på auktion på Holmen 1974. 15 BRT, en Deutz Diesel. 75 HK. 7 knob. Har bl.a sejlet ved HVF 319, Isefjord.
Y 367/DMH/MHV 52.
Udlånt til MHV 1952, overfået til DMH 1954 som ejendom. I 1961 ændret til MHV 52. Solgt på auktion på Holmen 1974. 15 BRT, en Deutz Diesel. 75 HK. 7 knob. Har bl.a sejlet ved HVF 319, Isefjord.
I 1952 købte DMH, motorbåden MAYO, DMH/MHV 1. Fik i 1988 tildelt navnet ALDEBARAN og navngivet af generalmajor R. Gottleib. Blev udfaset i 1992.
I 1952 købte DMH, motorbåden MAYO, DMH/MHV 1. Fik i 1988 tildelt navnet ALDEBARAN og navngivet af generalmajor R. Gottleib. Blev udfaset i 1992.
Den tidligere orlogskutter P 33, Y 357, bygget 1929, blev i 1957 udlånt til Marinehjemmeværnet og fik i betegnelsen DMH/MHV 64. Senere navngivet CRUX i 1988. Udgået 2003.
Den tidligere orlogskutter P 33, Y 357, bygget 1929, blev i 1957 udlånt til Marinehjemmeværnet og fik i betegnelsen DMH/MHV 64. Senere navngivet CRUX i 1988. Udgået 2003.
I dag råder Marinehjemmeværnet over 42 gummibåde og 30 fartøjer, fordelt i de jyske, fynske, sjællandske havnebyer samt et fartøj på Bornholm. Hvor 17 fartøjer er af 800-klassen, 12 fartøjer er af 900-klassen, og 1 fartøj er af 850-klassen. Alle fartøjer er udrustet med tidens navigations- , kommunikations- , miljø- og redningsmateriel.
Fartøjsfører, sekondløjtnant Kurt Terkelsen, på øvelsessejlads med MHV 64 i 1983.
Fartøjsfører, sekondløjtnant Kurt Terkelsen, på øvelsessejlads med MHV 64 i 1983.
MHV 64 CRUX ved Langelinie, København.
MHV 64 CRUX ved Langelinie, København.
Fra at være nogle begejstrede ildsjæles tanker efter 2. Verdenskrig, hvor mange var optaget af de nære trusler under Den Kolde Krig, og ikke mindst truslen om en invasion fra Warszawapagten, men også lysten til at gøre en forskel for sit land.
Marinehjemmeværnet i dag vokset til en værnsgren, på over 5.000 frivillige fordelt på 39 flotiller, der med fortrøstning ser fremtiden i møde, for det store frivillige engagement og sammenholdet er stadig det samme.
Warszawapagt-landene i det danske nærområde, som blev underskrevet
14. maj 1955.
Warszawapagt-landene i det danske nærområde, som blev underskrevet
14. maj 1955.
Eftersøgning og søredning
Mærkesager for Marinehjemmeværnet (MHV) anno 2012 er sikkerhed til søs og beskyttelse af havmiljøet. MHV frivillige spiller derfor i dag en stor rolle i Søværnets lokale danske beredskab inden for eftersøgning og redning. For Søværnets Operative Kommando kan man altid tilkalde hjælp fra Marinehjemmeværnet, som i løbet af 1 times-beredskab efter alarmeringen er på havet. Når der er brug for MHV, er det ofte buldrende mørke under storm, og det kræver, at folkene er veluddannede. Bare det at sætte den store gummibåd i vandet kræver stor øvelse. Marinehjemmeværnsfolkene har almindelig arbejde, der må slippe med det samme, nåtr alarmen lyder.
Derudover deltager MHV også i miljøopgaver, herunder optagelse af vandprøver ved olieudslip.
Sørednings-øvelse kan handle om mand over bord.
Sørednings-øvelse kan handle om mand over bord.
MHV- 80 FÆNØ - øvelse med at sætte gummibåd i vandet.
MHV- 80 FÆNØ - øvelse med at sætte gummibåd i vandet.
Et af de alvorligste olieudslip nogensinde i Danmark ramte natten til den 29. marts 2001 farvandet omkring Møn, Bogø og Sydsjælland mellem to skibe i Kadetrenden. Her deltog flere MHV´s fartøjer, hvor de hjalp med at slæbe flydespærring sammen med orlogskutteren "Thurø". Efter 17 timers sejlads lykkedes det at samle omkring 500 tons olie i farvandet ved Farøbroen. Samlede ydede MHV's frivillige 2.160 timers tjeneste i den aktionb, der varede i 12 døgn.
MHV, dets sejlende besætninger og deres fartøjer, løser i dag opgaver for Politi, når de skal kontrollere om 'trafikreglerne' overholdes til søs, og Skat bruger MHV fartøjer som platforme på deres toldpatruljer over for lystsejlere og skibsfarten. Seneste skud på stammen er et nyt pilotprojekt med havforskere ved de danske universiteter, som MHV hjælper til havs med deres forskning.
Øvelse med at slæbe flydespærring i Vordingborg havn.
Øvelse med at slæbe flydespærring i Vordingborg havn.
Under den Kolde Krig blev der bestemt, at Marinehjemmeværnet forskellige steder i landet skulle oprette og bemande anløbs kontrolbatterier, og disse skulle bevæbnet med nogle af Søværnets 40 mm. maskinkanoner. MK M/36 LvFv 50.
Således lykkedes det bl.a.med flotillerne fra Hundested, Helsingør, Holmen, Dragør og Køge at få etableret nogle pjecebesætninger. Det blev til mange spændende år, hvor besætningerne kom til at tilbringe mange timer i terrænet ved Stevnsfort, for ikke at glemme skydepladsen ude ved kysten
40 mm. MK M/36 LvFv 50
40 mm. MK M/36 LvFv 50
Mere end et gråt skib i havnen
I mange år var Marinehjemmeværnsflotillerne opdelt i 4 divisioner.
Sødivionens
primære formål er at assistere Søværnet med mange forskelige opgaver med flotillens fartøj.
Kommandodivisionen beskæftiger sig med alt fra kommunikation via radio og telefon o.s.v. til plotning af egne og fremmede enheder.
Fagdivisionen tager sig af alle praktiske opgaver inden for alle former for forsyning og hjælpetjeneste, sdamt førstehjælpsopgaver i samarbejde med Hærhjemmeværnet og det lokale sygehus.
Våbendivisionen var flotillens landbaserede kampstyrke, som er uddannet nøjagtigt som andre infanterister i Hærhjemmeværnet, hvis hovedopgave at se og melde samt overvåge havneområdet.
Som det fremgår at dette indlæg, er Marinehjemmeværnet mere end blot et gråt skib i havnen.
Som leder af faglige division, er jeg klar, til at løse flotillens transportopgaver.
Som leder af faglige division, er jeg klar, til at løse flotillens transportopgaver.
Maritime Force Protection
I dag er Marinehjemmeværnets bevogtnings- og nærforsvarsenheder (BON) en del af Søværnets beredskab omkring flådestationer og fartøjer, men kan indsættes i andre opgaver, såvel naturkatastrofer, ulykker, terrotrusler eller forhøjet sikkerhedsniveau.
Enhederne råder over det nyeste udstyr og våben samt natobservationsudstyr, kommunikationsmateriel og gummibåde.
BON skifter inden for den nærmeste fremtid navn til Maritime Force Protection, MFP
Det er den normalt anvendte internationale betegnelse og dækker mere præcist kerneopgaven: beskyttelse af maritime styrker.
MHV BON - Søværnets frivillige bevogtningsstyrker.
Maritime Force Protection
MHV BON - Søværnets frivillige bevogtningsstyrker.
Maritime Force Protection
Nogle af Marinehjemmeværnets fartøjer
MHV 64 deltog ofte i overvågning af de danske farvande, men ikke mindst eftersøgninger til søs.
Her er jeg fartøjsfører for BRAVO-besætningen (HVF 361 ISEFJORD)
MHV 64 deltog ofte i overvågning af de danske farvande, men ikke mindst eftersøgninger til søs.
Her er jeg fartøjsfører for BRAVO-besætningen (HVF 361 ISEFJORD)
Fartøjer jeg har gjort tjeneste på
Fra Søværnet fik man tidligt overladt en del fartøjer samt nogle motorbåde, således at man i hvert fald kunne komme på havet i noget gråmalet. At så en del af disse fartøjer trængte til en kærlig hånd - i nogle tilfælde mere end man havde overskud til - er en anden sag.
I 1954 overtog MHV selv materielforvaltningen af sit skibsmateriel, og alle fra Søværnets udlånte fartøjer og der blev indført selvstændig nummerering ag kutterne (f.eks. DMH 51), som tidligere havde haft Y-numre.
I løbet af 1965 overtog flotille 361 - MHV 64 fra Svendborg.
I løbet af 1965 overtog flotille 361 - MHV 64 fra Svendborg.
Før, under og efter 2. Verdenskrig overtog Søværnet et antal Y-KUTTERE (tidligere fiskekuttere) til brug ved løsning af en række inspektions- og overvågningsopgaver i indre danske farvande. Nogle af dem fik en gennemgribende reparation (herunder ofte ilægning af ny motor) og ombygning, hvorefter de blev overført til Marinehjemmeværnet.
Jeg har selv sejlet med MHV 64 CRUX i Marinehjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD, som motormand, senere som fartøjsfører, sødivisionsfører og næstkommanderende i flotillen.
MHV - kutterklassens fartøjer var billige i drift og vedligeholdelse og har gjort god fyldest hos Marinehjemmeværnet i mange år og var hovedsagelig stationeret ved flotiller i de indre danske farvande som Limfjordsområdet, Smålandsfarvandet, Isefjord. etc.
Den sidste af MHV - kutter klassen var, MHV 64 CRUX, som blev udfaset i 2003.
MHV 64 på havnemanøvre - øvelse i Århus havn 1984.
MHV 64 på havnemanøvre - øvelse i Århus havn 1984.
MHV 64 - Marinehjemmeværnsfartøj
Værft: N.J. Nielsen, Skagen 1929
Servisefart: 8 - 10 knob.
Deplacement: 34 tons
Besætning: 10 - 12 mand
Bevæbning: 7,62 mm. maskingevær
Hovedmaskine: 2-cyl. Alpha Diesel, type 342V
Fra1985: Grenå Diesel, type 3F24
Radiokaldesignal: OVHA
På vagt for Danmark! MHV 64 i en karakteristisk situation.
På vagt for Danmark! MHV 64 i en karakteristisk situation.
Året 1958 blev en milepæl i Marinehjemmeværnets fartøjshistorie. Først og fremmest fik man virkeliggjort en drøm om fartøjer, der var bygget og indrettet fartøjer efter Marinehjemmeværnets ønsker, nemlig 3 enheder af 70-klassen, som var bygget på Orlogsværftet og overdraget til MHV i 1958 ved en parade på Holmen. I 1963 ombyggedes styrehuset i Svendborg, således at det fik buet forkant og i 1985 udskiftes styrehuset og i 1988 fik, MHV 70, tildelt navnet SATURN.
Jeg sejlede som gast i marinehjemmeværnsflotille 368 Køge, med MHV 70 SATURN, hvor jeg gjorde tjeneste som leder af den faglige division og senere som informationsleder 1995 - 2002.
MHV 70 SATURN - MHV 71 SCORPIUS - MHV 72 SIRIUS
MHV 70 SATURN blev udfaset, af Marinehjemmeværnet, som den sidste, af de tre, i 2007
MHV 70 SATURN med flag over top. Med nyt styrehus fra 1985, 
MHV 70 SATURN med flag over top. Med nyt styrehus fra 1985,
MHV 70 SATURN - Marinehjemmeværnsfartøj
Værft: Orlogsværftet, København 1958
Servicefart: 10 knob
Deplacement: 41,46 tons
Besætning: 12 mand
Bevæbning: 7,62 mm. maskingevær
Hovedmaskine: B&W Alpha 344V
Fra1980: Grenå Diesel, type 6F24
Radiokaldesignal: OVGA
MHV 71 SCORPIUS, med styrehuset fra 1963, med mere runde former, og man undlod at male det gråt.
MHV 71 SCORPIUS, med styrehuset fra 1963, med mere runde former, og man undlod at male det gråt.
Uden "krudt og kugler" kan flotillen ikke løse sine opgaver, derfor holdes der øvelser, i bevogtning og nærsikring.
Uden "krudt og kugler" kan flotillen ikke løse sine opgaver, derfor holdes der øvelser, i bevogtning og nærsikring.
MHV 70 SATURN på øvelsessejlads i Køge Bugt.
MHV 70 SATURN på øvelsessejlads i Køge Bugt.
MS-BÅDENE (MS 2)
Den 4. april 1941 søsattes den første af en serie på ialt 10 minestrygere til Søværnet.
(Foto: Orlogsmuseets arkiv)
MS-BÅDENE (MS 2)
Den 4. april 1941 søsattes den første af en serie på ialt 10 minestrygere til Søværnet.
(Foto: Orlogsmuseets arkiv)
MS - Ø-klasse - MHV 80-klasse
Et væsentlig tilskud til fartøjsmateriel fik Marinehjemmeværnet i 1960-erne gennem overtagelse af Søværnets minestrygere af Ø-klassen.
MHV-80 klassen var Søværnets tidlligere minestrygere af Ø-klassen, bygget i 1941 som MS 1-10 klassen overlevede krig og besættelse. Tre enheder flygtede til Sverige i 1943 - de øvrige blev genfundet på Holmen i 1945. Anvendt af Søværnet indtil 1965. Første fartøj der blev overført til Marinehjemmeværnet var MS 6, senere navnet FÆNØ og kendingsnummer M 563, som Søværnet overførte til MHV 1960. "Fænø" benævnes oprindelig som DMH/MHV 69, men omnummereredes til MHV-80 i 1974.
I forbindelse med indførelse af Ø-både til MHV fik man oghså 20 mm. maskinkanon M/42, samtidig fik flere kuttere, som var egnet hertil, installeret disse.
Alle 20 mm. kanoner blev senere afmonteret fra alle MHV - fartøjer.
Sejlede selv med MHV 80 FÆNØ (mit første fartøj i MHV) fra 1979 - 1982, hos Marinehjemmeværnsflotille 364, Københavns Red.
MHV 80 FÆNØ sejlede helt frem til 2004, først som skolefartøj og siden som flotillefartøj. I dag kan du se MHV 81 ASKØ, ex Minestryger MS 2 på koldkrigsmuset, Langelandsfort.
MHV 80 FÆNØ med det gamle styrehus.
MHV 80 FÆNØ med det gamle styrehus.
Fuldautomatisk kanon i enkeltaffutage (LvSa)
475 skud/min. Maks-rækning 4.000 m.
Fuldautomatisk kanon i enkeltaffutage (LvSa)
475 skud/min. Maks-rækning 4.000 m.
MHV 80 FÆNØ - Marinehjemmeværnsfartøj
Værft: J. Ring Andersen, Svendborg
Søsat: 1941
Servicefart: 10 - 12 knob
Deplacement: 70 tons
Besætning: 10 - 12 mand
Bevæbning: 20 mm. MK M/42 + 7,62 mm. MG
Hovedmaskine: Alpha Diesel 344 VO
Fra1978: Grenå Diesel 6F24
Radiokaldesignal: OVLG
MHV- 80 FÆNØ på øvelsessejlads.
MHV- 80 FÆNØ på øvelsessejlads.
Et væsentligt tilskud til fartøjsmateriellet da MHV overtog Søværnets minestrygere af Ø-klassen
Et væsentligt tilskud til fartøjsmateriellet da MHV overtog Søværnets minestrygere af Ø-klassen
Samme år, hvor Marinehjemmeværnet modtog den sidste trækutter, fik man også sin første stålkutter (MHV 90). Igen en type som var specielt konstrureret til Marinehjemmeværnet, og den hidtil tonnagemæssigt største. I alt blev serien på 6 enheder. Det første fartøj blev afleveret i forsommeren 1973.
Da Marinehjemmeværnets krigsmæssige opgaver ligner Barsø-klassen fredstidsopgaver en smule, blev løsningen en helt ny fartøjstype - noget mindre end Y-kutterne af Barsø-klassen.
Anden generations hjemmeværnskutter bygget helt i stål.
Anden generations hjemmeværnskutter bygget helt i stål.
Typen var især særdeles velegnet som uddannelsesfartøj, da der var gode pladsforhold om bord såvel om læ, som på dæk, og jeg tog således min navigatoriske uddannelse på MHV 90-klassen, ved Marinehjemmeværnsskolen på Slipshavn. Fartøjerne blev fra starten placeret ved flotiller, der fortrinsvis skulle operere på åbent hav, og selv om fartøjet til tider var meget levende, bjærger det sig altid. Jeh har også sejlet som motorpasser, på MHV 93 HVIDSTEN, Marinehjemmeværnsflotille 364, Københavns Red.
MHV-90 klassen blev udfaset af MHV i 2011. Dog er MHV 90 BOPA tilgået Søværnets Våbenkursus (VBK), Sjællands Odde og tildelt navnet Y 343 LUNDEN i 2011. Det er så første gang at Søværnet overtager et fartøj fra Marinehjemmeværnet.
MHV 90 BOPA har en betydelig hækbølge under sejlads med servicefart.
MHV 90 BOPA har en betydelig hækbølge under sejlads med servicefart.
MHV 93 HVIDSTEN - Marinehjemmeværnsfartøj (orlogskutter)
Værft: Sakskøbing Maskinfabrik og Skibsværft.
Søsat: 1975
Servicefart: 10,5 knob
Deplacement: 85 tons.
Besætning: 12 mand
Bevæbning: En 20 mm. kanon M/42 - 7,62 mm. maskingevær.
Hovedmaskine: 400 EHK B&W 404-26 VO dieselmotor.
Radiokaldesignal: OVGN
MHV 93 blev navngivet HVIDSTEN på Holmen af generalmajor R. Gottlieb 1988.
MHV 93 blev navngivet HVIDSTEN på Holmen af generalmajor R. Gottlieb 1988.
Med den næste type fartøjer, der introduceredes i Marinehjemmeværnet, kom endnu et byggemateruale i brug, nemlig glasfiberarmeret polyester. Typen (MHV-20 klassen), som blev den tredje generation i udvikling af fartøjer til Marinehjemmeværnet. Klassen var karakteriseret med høj hastighed - fartøjerne var MHV's hurtigste - de havde ringe dybgang samt lave driftsomkostninger. De var med flybridge (åben bro) og kunne gøre relativt stor fart. 20 klassen blev placeret ved flotiller, hvis operationsområde primært var i beskyttede farvandsafsnit, da fartøjet ikke var særlig velegnet til sejlads på åbent hav.
Sejlede selv med MHV 21 BUDSTIKKEN i Marinehjemmeværnsflotille 363 Skovshoved i 1980 - 81 og på fartøjsførerkursus, på Marinehjemmeværnsskolen Slipshavn, i 1983.
MHV-20 klassen blev udfaset af Marinehjemmeværnet 2001
MHV - 20 klassen var en fornyelse i de seneste årtier i MHV's fartøjsmateriel.
MHV - 20 klassen var en fornyelse i de seneste årtier i MHV's fartøjsmateriel.
MHV 20-klassen, var den klasse der holdt korteste tid i Marinehjemmeværnet, hvor de startede som hvide.
MHV 20-klassen, var den klasse der holdt korteste tid i Marinehjemmeværnet, hvor de startede som hvide.
MHV 21 BUDSTIKKEN - Hurtiggående patruljebåd
Værft: Ejvinds Plasticjolle- og Bådværft, Rantzausminde.
Søsat: 1978
Servicefart: 15 knob
Deplacement: 23 tons
Besætning: 9 mand
Bevæbning: 7,62 mm. maskingevær
Hovedmaskine: To Mercedes OM 403 á 255 HK
MHV 20 BAUNEN ses her i Lillebælt
(Foto: Karsten Petersen)
MHV 20 BAUNEN ses her i Lillebælt
(Foto: Karsten Petersen)
Fårste serie af MHV 800 klassen blev projekteret i slutningen af 1980'erne, som i alt blev til 18 patruljefartøjer, fordelt over hele landet og lever op til de krav, som Søværnets Operative Kommando stiller til løsning af opgaver inden for farvandsovervågning og rednings- og miljøaktioner. Fartøjerne opdateres løbende - senest med moderne navigations- og eftersøgningsudstyr. MHV 800 klassen blev taget i brug i 1992 og er sødygtig selv i hårdt vejr.
MHV 810 LUNA som næsten synes at være symbolsk for MHV's fremtid.
Fuld fart frem med nye fartøjer.
MHV 810 LUNA som næsten synes at være symbolsk for MHV's fremtid.
Fuld fart frem med nye fartøjer.
I 2010 blev én af de oprindelige 18 - 800-klassefartøjer, MHV 818 SABOTØREN, ombygget på Søby Værft, hvor den blev forlænget med 3,5 m. og fik ændret agterskibet.
Således at skibet kan medtage flydespærringer og dermed komme til at ligne et af 900-klassefartøj. Skibet hedder vi dag MHV 851 SABOTØREN og udgør en skibsklasse for sig selv, 850-klassen.
Sejlede selv med MHV 815 KUREREN i Marinehjemmeværnsflotille 368 Køge fra den 5. juni 1999.
MHV 851 SABOTØREN i hele sin forlænget udgave
(Foto: Casper Max Larsen)
MHV 851 SABOTØREN i hele sin forlænget udgave
(Foto: Casper Max Larsen)
MHV 815 KUREREN - Patruljefartøj
Værft: Søby Værft
Søsat: 1999
Servicefart: 12 knob
Deplacement: 80 tons
Besætning: 12 mand
Bevæbning: 7,62 mm. maskingevær
Hovedmaskine: To Scania på hver 430 HK
Hjælpemotor: 2 stk. Scania á 110 HK
Hurtiggående gummibåd
MHV 815 KUREREN - Køge.
Altid parat til et givtigt operativt samarbejde mellem Søværnet og Marinehjemmeværnet
MHV 815 KUREREN - Køge.
Altid parat til et givtigt operativt samarbejde mellem Søværnet og Marinehjemmeværnet
MARINEHJEMMEVÆRNETS STOLTHED
900-klassen er en videreudvikling af 800-klassen, hvor bl.a. skroget er forlænget med 3,5 meter. Efter den store olieforureningskatastrofe i Kadetrenden i 2001 fandt man ud af, at det vil være hensigtsmæssigt, at fremtidens fartøjer blev forlænget for at forbedre miljøkapaciteten. Forlængelsen har givet plads til to miljømoduler til udlægning af flydespærringer på hver 180 meter. Samtidig er 900-klassen udstyret med det mest moderne navigations- og eftersøgningsudstyr, som gør det mulig at løse missioner under allr slags vejrforhold både dag og nat.
I dag er der 12 (MHV 901 - 912) i tjeneste og den første, MHV 901 ENØ, blev afleveret i 2003 til flotille 284 ØSTERSØEN, hvor jeg deltog som informationsofficer.
MHV 905 ASKØ fra Hundested ankommer til Frederikssund, til Frederikssund Marineforenings 90 års jubilæum, 5. maj 2008.
MHV 905 ASKØ fra Hundested ankommer til Frederikssund, til Frederikssund Marineforenings 90 års jubilæum, 5. maj 2008.
I vores lokalsamfund blev MHV 905 ASKØ, afleveret til Marinehjemmeværnsflotille 361 ISEFJORD, hvor den fik hjemhavn i Hundested, den 16. august 2006.
MHV-900 klassen, på marinestation Holmen, ved flåden 500 år, i 2010
MHV-900 klassen, på marinestation Holmen, ved flåden 500 år, i 2010
MHV 905 ASKØ - Patruljefartøj
Værft: Søby Værft
Søsat: 2006
Servicefart: 13 knob
Deplacement: 112,0 tons
Besætning: 12 mand
Bevætning: 7,62 mm. maskingevær
Hovedmaskine: To stk Scania DI 16 på hver 462 HK
Hjælpemotor: 2. stk. Scania på hver 110 HK
Hurtiggående gummibåd
MHV 905 ASKØ på besøg, Frederikssund For Fulde Sejl, med åben skib i 2011.
MHV 905 ASKØ på besøg, Frederikssund For Fulde Sejl, med åben skib i 2011.
Gummibåd kan sejle ca. 30 knob (ca.55 km/t)
Alle Marinehjemmeværnets 30 fartøjer har en. Og nu råder bevogtningsenhederne,MFP, også over i alt otte gummibåde, som kan transporteres på trailer. Det giver bevogtningsenheder, Maritime Force Protection (MFP), helt nye muligheder.
De kan også assistere de gummebåde, som i forvejen findes på de 30 marinehjemmeværnsfartøjer, når der eksempelvis skal trækkes flydespærringer ud ved olieudslip, ligesom MFP kan hjælpe politiet ved eftersøgninger og ved kontrol af speedbådscertifikater både på åbent hav og i søer.
Gummibåd på patrulje med politi på Horsens Fjord
(Foto: FSBM SG Henning Fosberg Laugesen)
Gummibåd på patrulje med politi på Horsens Fjord
(Foto: FSBM SG Henning Fosberg Laugesen)
Marinehjemmeværnet er stadig en fantastisk støtte i vores samfund mange år frem i tiden.
Tillykke med de første 60 år
FREDERIKSSUND MARINEFORENING
Kurt Terkelsen
Formand.
Udstilling af Marinehjemmeværnet og Frederikssund Marineforening 2011.
Udstilling af Marinehjemmeværnet og Frederikssund Marineforening 2011.
|
|
 |
|
|
|